Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Elektromekaniker / Elektrofagtekniker

 

Scanel International A/S, Frederikshavn

Vi har travlt i vores elektromekaniske værksted, og søger, med baggrund i de øgede aktiviteter inden for maritime og industrielle elektroopgaver, en dygtig kollega til afdelingens opgaver. Der kan forekomme rejseopgaver. Ansættelse efter aftale.

 

Scanel International A/S leverer elektromekaniske løsninger og service inden for vind,- marine- og offshorebranchen samt på kommercielt og industrielt udstyr. Jobbet vil hovedsageligt bestå af reparation og service på el-motorer og generatorer på værkstedet eller direkte hos kunden, samt omvikling. Oplæring i brug af laseropretningsudstyr, viklingsanalyseinstrumenter, generatoranlæg og motorinstallationer. Dynamisk afbalancering af ventilatorer og rotorer.

Du kommer til at indgå i en afdeling, hvor vi pt. beskæftiger 10 dygtige kollegaer.

 

Din profil:

  • Faglært elektrofagtekniker/elektromekaniker
  • Kørekort B
  • Du har gode engelskkundskaber
  • Du er kvalitetsbevidst
  • Du er serviceminded
  • Du er rejsevillig
  • Du er fleksibel

 

Som person er du robust og selvkørende og har nemt ved at tilegne dig ny viden inden for området. Du er fleksibel, da skæve arbejdstider og rejseaktivitet kan forekomme.

 

Vi tilbyder:

  • Spændende og udfordrende arbejdsopgaver i et velrenommeret firma med 25 års erfaring
  • Engagerede og fagligt kompetente kollegaer
  • Uformel omgangstone
  • Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder

 

Henvendelse:

Send din ansøgning bilagt et cv og uddannelsesbevis til job@scanel.dk

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mads T. Andersen på telefon: 2222 5314.

 

Tiltrædelse:

Snarest mulig.

 

Læs mere om Scanel International A/S på www.scanel.dk

 

Scanel International A/S leverer integrerede tekniske systemer, udstyr, komponenter og serviceydelser til maritime-, olie-, gas- og vindindustrien. Virksomheden har 300 ansatte, og kundeprojekter i flere end 30 lande. Kernekompetencerne inkluderer design & engineering; projektledelse; elektromekanisk service; el-installation; kontrolsystemer; navigation & kommunikation; specialist-personale; og ad-hoc bemanding.

Scanel er grundlagt i 1991, og er i konstant vækst.  Scanel er kendt på det globale marked for høj troværdighed, for hurtig respons, for pålidelige løsninger og for kompetente medarbejdere.

Scanel er anerkendt for kvalitet (ISO:9001), Miljø (ISO:14001) og for sit gode arbejdsmiljø (OSHAS:18001). Det er en målsætning i Scanel at tiltrække, udvikle, støtte og fastholde de rette medarbejdere med de rigtige kompetencer i de rigtige stillinger, herunder ved løbende uddannelse og kompetenceudvikling.

 

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her