Bjerke W. Jensen søger en elev til planteproduktion på 680 ha, bellingende i Borre på Østmøn. Vi dyrker sukkerroer, raps, frøgræs og korn til grisene, og praktiserer pløjefri dyrkning.
Varierende opgaver og oplæring
Dit arbejde bliver:
- Markarbejde med varierende opgaver over året - pløje, harve, køre korn og rive halm til wrap
- Oplæring i brug af moderne maskiner og planteproduktion
- Deltagelse i pasning af 150 kødkvæg med opdræt, herunder fodring og kørsel med strømaskine
- Lejlighedsvis hjælp ved levering af slagtesvin
Du bliver en del af et hold med 5 medarbejdere og ejer, hvor vi arbejder sammen om opgaverne.
Frisk ungt menneske med lyst til planteavl og maskiner
Du er elev på vej i landmandsuddannelsen, og har lyst til at lære om planteavl og moderne maskiner. Eller du er faglært landmand eller anden uddannelsesbaggrund, med erfaring fra planteavl. Du må også gerne have lyst til vedligehold af maskiner. Du er mødestabil, ansvarsbevidst, har ordenssans og møder med godt humør og lyst til at samarbejde med dine kollegaer.
Arbejdstid og jobstart
Ugentlig arbejdstid er 37 timer, varierende over året, med ekstra timer i sæsonerne. Jobstart 1. februar, eller når det er muligt. Vi kan hjælpe med at finde bolig i området.
Om virksomheden
Vi driver et landbrug med 680 ha jord, 150 Hereford amme køer og 25.000 slagtesvin. Arbejdspladsen består af 5 medarbejdere, samt ejer. Virksomheden ligger på Østmøn i skøn natur og med gode muligheder for aktiviteter.
Sådan søger du stillingen
Yderligere oplysninger om jobbet hos Bjerke W. Jensen, tlf. 22 47 81 44 eller HR-konsulent Tove Goldbeck Jensen, tlf. 20 11 18 02. Send ansøgning og CV via dette link:
Elev til planteproduktion på Møn - Ansøgningsskema (hr-manager.net)
hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende.