Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Elev ved Retten i Kolding

Bliv kontorelev ved Retten i Kolding

- et job, der giver mening

Retten i Kolding søger 2 dygtige kontorelever indenfor offentlig administration

Retten i Kolding er en del af Danmarks Domstole, der løser mange samfundsrelevante opgaver. Du vil blive oplært af fagligt engagerede kolleger og få selvstændige opgaver.

En spændende og afvekslende hverdag

Som elev ved retten i Kolding kommer du til at arbejde med civile sager, straffesager, fogedsager, skiftesager og administration. Du får ansvar, stor kontakt til rettens brugere og indblik i den juridiske verden. Du vil opleve en spændende og afvekslende hverdag i et godt arbejdsmiljø. Vi tilbyder god løn under uddannelsen og gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Se evt. denne elevfilm.

Karrieremuligheder

Når din uddannelse hos os er færdig, vil du have fået en bred forståelse for arbejdet i en offentlig myndighed, og du vil selvstændigt kunne varetage mange administrative opgaver. Din uddannelse åbner blandt andet mulighed for, at du kan gøre karriere ved domstolene eller en anden offentlig myndighed, fx politiet, et ministerium eller en uddannelsesinstitution.

Skoleforløb og elevseminarer med andre elever

Uddannelsen varer som hovedregel 2 år, hvor der indgår skoleforløb på IBC i Kolding og årlige elevseminarer, hvor du er sammen med andre elever fra domstolene. Praktik i udlandet kan også være en mulighed.

Er du fyldt 25 år, kan du eventuelt få afkortet din uddannelse, hvis du har relevant erhvervserfaring. Info herom kan du få hos handelsskolens studievejledere.

For at blive kontorelev skal du inden tiltrædelsen have bestået en af følgende uddannelser:

  • HHX
  • EUX business
  • STX, HF, HTX med suppleringsfag
Vi læger samtidig vægt på, at du er god til dansk retskrivning og at du har flair for IT.

Herudover leder vi efter elever som har:

  • Evne og vilje til at samarbejde
  • Godt humør og en positiv indstilling
  • Mod på at blive udfordret og som kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for din egen læring
Hvor skal du sende din ansøgning hen?

Kunne du tænke dig en spændende elevplads, skal du sende din ansøgning gennem det elektroniske E-rekrutteringssystem, som du finder på vores hjemmeside www.domstol.dk/kolding. Under ”Job i retten” kan du se de ledige stillinger. Tryk på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden. Herfra vil du blive guidet gennem det elektroniske ansøgningssystem. Udover din ansøgning, skal du vedhæfte dit CV, eventuelle udtalelser, relevante eksamenspapirer og seneste terminskarakterer.

Hvornår er ansøgningsfristen?

Den elektroniske ansøgning skal være indsendt til retten senest den 24. februar 2021.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler inden udgangen af uge 10-11.

Hvornår begynder din elevuddannelse, og hvad er lønnen?

Ansættelsen begynder den 1. september 2021.

Din ansættelse og løn følger fællesoverenskomsten og organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Da Danmarks Domstole gerne vil afspejle sammensætningen af den danske befolkning, opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vil du vide mere?

Du kan få yderligere oplysninger om Retten i Kolding på – www.domstol.dk/kolding

Du har også mulighed for at kontakte elevansvarlig og afdelingsleder i administrationen Marianne Ravn eller administrationschef Birgitte Andersen på tlf. 99 68 68 00.






ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.