Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Elev ved Retten på Frederiksberg

Vil du arbejde for ret og retfærdighed? 
 - bliv elev ved Retten på Frederiksberg! 
 
 
 
Retten på Frederiksberg søger kontorelever inden for offentlig administration. 
 
Vi søger dygtige elever, der tager ansvar for egen læring, viser gå-på-mod. Elever som kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre, når vores mange spændende og samfundsrelevante opgaver skal løses. 
 
Derudover regner vi med, at du har ordenssans, er god til dansk retskrivning, består EUX Business eller enten har gymnasial baggrund med suppleringsfag eller en HHX med suppleringsfag. Alternativt har du en HG2-eksamen med dansk og it på niveau C. 
 
Hvad skal du lave? 
Som elev ved Retten på Frederiksberg kommer du til at arbejde med retssager, sagsbehandling og administration. Du får en omfattende oplæring, hvor du får ansvar for dine egne selvstændige arbejdsopgaver. Du får samtidig stor kontakt til rettens brugere og indblik i den juridiske verden. 
 
Uddannelsen varer som hovedregel 2 år, hvor der indgår skoleforløb på en handelsskole og årlige elevseminarer med andre elever fra domstolene. Praktik i udlandet kan også være en mulighed. 
 
Er du fyldt 25 år, kan du eventuelt få afkortet din uddannelse, hvis du har relevant erhvervserfaring. Info herom kan du få hos handelsskolens studievejledere. 
 
Efter din elevtid åbner uddannelsen mulighed for at gøre karriere ved blandt andre domstolene eller i en anden offentlig myndighed, fx politiet, et ministerium eller en uddannelsesinstitution. 
 
Hvem er du? 
Du har bestået EUX Business. 
Du har bestået HHX med suppleringsfag. 
Du har en gymnasial uddannelse (studentereksamen eller HF) med suppleringsfag. 
Du har bestået HG2 med dansk og IT på minimum niveau C. 
Du er engageret, videbegærlig, ansvarsbevidst og udadvendt – og du har ordenssans og er god til dansk retskrivning. 
Du trives med et vist arbejdspres. 
 
Hvem er vi? 
Retten på Frederiksberg er en af Danmarks 24 byretter. Vi beskæftiger ca. 90 medarbejdere. 
 
Retten på Frederiksberg er en arbejdsplads præget af et stort socialt sammenhold i en travl hverdag, et godt kollegialt samarbejde på tværs af faggrænser og en uformel omgangstone blandt medarbejderne, alt sammen baseret på rettens ledelsesstil ”HELP” (Humor – Engagement – Loyalitet – Positivitet). 
 
Danmarks Domstole omfatter domstolene, Domstolsstyrelsen, der har ansvaret for administration og udvikling af domstolene, samt Procesbevillingsnævnet. Danmarks Domstole har ca. 2.500 ansatte. 
 
Hvis du vil vide mere om Retten på Frederiksberg, så se vores hjemmeside http://www.frederiksbergret.dk. ;
 
Hvor skal du sende din ansøgning hen? 
Kunne du tænke dig en spændende elevplads, skal du sende din ansøgning elektronisk. Det sker via vores rekrutteringssystem på http://www.domstol.dk under Job i Danmarks Domstole. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” i stillingsopslaget på hjemmesiden. Udover din ansøgning skal du vedlægge cv, eventuelle udtalelser og relevante eksamenspapirer/årskarakterer m.v. 
 
Hvornår er ansøgningsfristen? 
Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest fredag den 16. februar 2018 kl. 12.00
 
Vi forventer at holde samtaler i uge 9. 
 
Hvornår begynder din elevuddannelse, og hvad er lønnen? 
Vi forestiller os, at du begynder den 1. september 2018. 
 
Din ansættelse og løn følger fællesoverenskomsten og organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat. 
 
Da Retten på Frederiksberg gerne vil afspejle sammensætningen af den danske befolkning, opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 
 
Hvis du vil vide mere 
Kan du ringe eller sende en mail til elevuddannelsesansvarlig Pia Ellegaard, tlf. 9968 5105, mail pka@domstol.dk, eller administrationschef Jesper Christiansen, tlf. 9968 5101, mail jpc@domstol.dk.  


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her