Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Elever 2018



Bliv elev ved Retten i Randers
- et job der giver mening!


Vil du arbejde med retssager og administration?

Retten i Randers søger dygtige kontorelever, der tager ansvar for egen læring og viser gå-på-mod.

Vi regner med, at du har ordenssans, er god til dansk retskrivning og har bestået/består før uddannelsens start:

  • HG2 med adgang til kontor samt dansk og it på niveau C, eller
  • EUX Business forløb eller
  • har en gymnasial baggrund med suppleringsfag eller
  • en HHX med suppleringsfag.
Hvad skal du lave?
Som elev kommer du til at arbejde med sager indenfor områderne: straffe, civil, foged, skifte, service og administration. Du får ansvar og stor kontakt til rettens brugere.

Uddannelsen er 2-årig, hvor du kombinerer den praktiske oplæring med skoleophold med andre offentligt ansatte elever. Der er også årlige elevseminarer, hvor du er sammen med andre elever fra domstolene.

Efter din elevtid åbner uddannelsen mulighed for at søge ansættelse ved blandt andre domstolene og politiet, i advokatbranchen eller i en anden offentlig myndighed.

Hvor skal du sende din ansøgning hen?
Kunne du tænke dig en alsidig elevplads, skal du  sende din ansøgning elektronisk direkte til Retten i Randers. Det sker via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk/randers  under Job i retten, hvor du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen "søg stillingen" nederst på siden. Udover din ansøgning skal du vedlægge cv, eventuelle udtalelser og relevante eksamenspapirer m.v.

Hvornår er ansøgningsfristen?
Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest den 9. februar 2018 kl. 13.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler inden udgangen af uge 9/10.

Hvornår begynder din elevuddannelse og hvad er lønnen?

Vi forestiller os, at du begynder den 1. september 2018.

Din ansættelse og løn følger fællesoverenskomsten og organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Da Danmarks Domstole gerne vil afspejle sammensætningen af den danske befolkning, opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Hvor finder du flere oplysninger?
Se www.domstol.dk/randers om jobbet og om Retten i Randers eller kontakt afdelingsleder Peggy Skriver Nielsen på telefon 99 68 86 31.  

 

 

 

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her