Skanderborg Kommune søger fem elever til start på Grundforløb 2 SOSU 20. maj 2021 med efterfølgende social- og sundhedsassistentuddannelse.
Vi
- tilbyder ansættelse fra start på Grundforløb 2 SOSU 20. maj 2021
- garanterer dig praktikplads på dit efterfølgende hovedforløb på Social- og sundhedsassistentuddannelsen
- tilbyder elevløn under hele dit uddannelsesforløb og mulighed for udenlandspraktik
- inviterer dig ind i et udviklende læringsmiljø, hvor elever prioriteres højt og der er struktur på uddannelsen og klare aftaler om elevforløbet og samarbejdet med dig
- har uddannede vejledere, der sammen med dig, din teamleder og dine kolleger har fokus på at skabe rammerne for et godt og udfordrende praktisk uddannelsesforløb.
Du bliver en del af en kommune, hvor vi sætter en ære i at møde hinanden som mennesker, at der er plads til alle og at vi forpligter os selv og hinanden på at gøre vores bedste.
Du- har lyst til at starte din omsorgskarriere i Skanderborg Kommune
- brænder for at arbejde med sundhed og professionel omsorg for ældre, fysisk og/eller psykisk syge eller handicappede borgere i en hverdag, hvor tæt samarbejde med kolleger, borgere og pårørende prioriteres højt
- kan lide at tage ansvar, vise vejen og skabe overblik i en hverdag, hvor dagene aldrig er ens
- viser et højt personligt engagement og har interesse for, og personligt overskud til, at arbejde tværfagligt med kollegaer og samarbejde med borgere og pårørende
- tager ansvar for din egen læring og udvikling
- er i stand til at varetage et job, som stiller krav til din fysik og psyke.
UddannelsenDu starter uddannelsen på Grundforløb 2 SOSU 20. maj 2021 på SOSU Østjyllands afdeling i Skanderborg. Grundforløb 2 SOSU varer 20 uger og da det er et teoretisk forløb, er du ikke i praktik på grundforløbet. Efter bestået Grundforløb 2 fortsætter du din uddannelse på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Social- og sundhedsassistentuddannelsen veksler mellem teori og praktik. Teoriperioder foregår på en af SOSU Østjyllands afdelinger i Silkeborg eller Aarhus. Dine praktikperioder foregår på et af Skanderborg Kommunes plejecentre og i hjemmeplejen. Du skal desuden i praktik på hospital og i psykiatrien.
Praktiske oplysningerElevstillingen er på 37 timer pr. uge med varierende arbejdstider.
Inden endelig ansættelse skal du fremvise straffeattest og eventuelt gældende opholds- og arbejdstilladelse.
Elever får løn under hele uddannelsen. Er du 25 år eller derover, får du voksenelevløn.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Vil du vide mere?Du kan læse mere om uddannelsen til social- og sundhedsassistent på
Elev i Skanderborg Kommune samt hos
SOSU Østjylland.
Har du spørgsmål til elevstillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent i Skanderborg Kommune, Rie Steen, på
rie.halling.steen@skanderborg.dk.
Ansøgningsfrist1. marts 2021. Samtaler forventes afholdt i uge 11, 2021. Du vil modtage en invitation på mail, hvis vi ønsker at se dig til en samtale.