Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Elever til Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU)

Har du lyst til en meningsfuld uddannelse hvor du arbejder med mennesker og hvor din indsats gør en forskel? Vil du gerne arbejde indenfor det pædagogiske felt eller måske gå den praktiske vej til at blive pædagog? Så er PAU uddannelsen måske noget for dig?

Frederikssund kommune søger fem elever til optagelse på hovedforløbet på den Pædagogiske Assistent Uddannelse med start den 16. maj 2021.

Om dig
Du er i gang med eller har afsluttet Grundforløb 2 på Erhvervsskolen. Alternativt har du minimum 2 års erfaring indenfor det pædagogiskefelt i løbet af de seneste fire år. Du har minimum karakteren 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve i 9. eller 10. klasse.

Du er pligtopfyldende, mødestabil og ambitiøs og du har mod på et aktivt studieforløb, hvor motion, sundhed og udeliv vil være et centralt element i praktikperioderne.

Om uddannelsen
Uddannelsen varer 2 år og 1½ måned. Du vil eventuelt kunne forkorte uddannelsen hvis du er berettiget til merit på grund af erfaring fra anden uddannelse eller arbejde. Det vil skolens vejledning kunne afgøre. Uddannelsen er en vekseluddannelse med skiftevis skole og praktikophold.

Elever der får uddannelsesaftale med Frederikssund Kommune skal afvikle deres skoleperioder på SOSU H i Hillerød. Alle praktikperioder afvikles i Frederikssund Kommunes daginstitutioner og SFO er. Som elev får du under hele uddannelsen elevløn fra Frederikssund Kommune.

Løn og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er 37 timer om ugen og løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst med FOA for elever.

Ansættelsen er tidsbegrænset. Det betyder, at din ansættelse stopper når du er færdiguddannet Pædagogisk Assistent.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er onsdag den 5. maj 2021.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19. maj 2021.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig, Kristine Fossanes: krfos@frederikssund.dk / telefonnummer 29 36 59 59.

Ansættelsesforhold
Fuldtid, midlertidig ansættelse

Tiltrædelse
16. aug 2021

Kontakt
Uddannelsesansvarlig, Kristine Fossanes: krfos@frederikssund.dk / telefonnummer 29 36 59 59

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.