Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Elever til Retten i Aarhus

Bliv elev ved Retten i Aarhus

- et job der giver mening!



Retten i Aarhus søger 2 kontorelever inden for offentlig administration.

Vi søger dygtige elever, der viser initiativ og tager ansvar for egen læring.

Retten i Aarhus er en af Danmarks 24 byretter. Vi beskæftiger ca. 100 medarbejdere.



En spændende og afvekslende hverdag

Retten i Aarhus løser mange samfundsrelevante opgaver. Du vil blive oplært af fagligt engagerede kolleger og få selvstændige opgaver.

Som elev ved Retten i Aarhus kommer du til at arbejde med retssager, fogedsager, skiftesager og administration. Du får stor kontakt til rettens brugere.



Karrieremuligheder

Når din uddannelse hos os er færdig, vil du have fået en bred forståelse for arbejdet i en offentlig myndighed, og du vil selvstændigt kunne varetage mange administrative opgaver. Din uddannelse åbner blandt andet mulighed for, at du kan gøre karriere ved domstolene eller en anden offentlig myndighed, fx politiet, et ministerium eller en uddannelsesinstitution.



Hvem er du?

Vi regner med, at du er god til dansk retskrivning, består EUX Business eller enten har en gymnasial baggrund med suppleringsfag eller en HHX med suppleringsfag. Alternativt har du et HG-bevis med direkte adgang til specialet Offentligt Administration.

Vi lægger samtidig vægt på, at du har et stærkt samarbejdsgen og kan løse opgaver med godt humør i fællesskab med andre og individuelt – og til tider med et vis arbejdspres.



Skoleforløb og elevseminarer med andre elever

Uddannelsen varer som hovedregel 2 år, hvor der indgår skoleforløb på en handelsskole og årlige elevseminarer med andre elever fra domstolene. Praktik i udlandet kan også være en mulighed.

Er du fyldt 25 år, kan du eventuelt få afkortet din uddannelse, hvis du har relevant erhvervserfaring. Info herom kan du få hos handelsskolens studievejledere.



Hvor skal du sende din ansøgning hen?

Kunne du tænke dig en spændende elevplads ved Retten i Aarhus, skal du derfor sende din ansøgning elektronisk.

Det sker via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk/aarhus, under Job i retten.

Du vil blive guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” i stillingsopslaget på vores hjemmeside.

Udover din ansøgning skal du vedlægge cv, eventuelle udtalelser og relevante eksamenspapirer (med karakterer) m.v.



Hvornår er ansøgningsfristen?

Ansøgningsfristen er fredag den 21. februar 2020. Vi forventer at holde samtaler i uge 11.



Hvornår begynder din elevuddannelse, og hvad er lønnen?

Vi forestiller os, at du begynder den 1. september 2020.

Din ansættelse og løn følger fællesoverenskomsten og organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold m.v.



Hvem kan du kontakte i tilfælde af spørgsmål?

For yderligere information kan du kontakte elevansvarlig Helle Rabøl på mail helra@domstol.dk eller tlf. 99 68 78 21.




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.