Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Elever til social- og sundhedshjælperuddannelsen

Brænder du for at gøre en forskel?

Vi søger elever til uddannelsen med en ansættelse på 37 timer om ugen. Arbejdsdage kan ligge både på hverdage og i weekender. Arbejdstiden vil primært være i dagvagter. Aften- og nattevagter kan forekomme.

Dit uddannelsesforløb vil foregå i tæt samarbejde med Randers Social- og Sundhedsskole og være opbygget således, at du skiftevis er på Social- og Sundhedsskolen og i praktik på ældreområdet i Randers Kommune.

Ældreområdet i Randers består af 3 områder, Nord, Syd og Vest, og du vil i dine to praktikker være tilknyttet et af områderne.

I praktikken vil du skulle arbejde tæt sammen med en uddannelseskoordinator og en vejleder, således at din teori fra Social- og Sundhedsskolen bliver brugt i et samarbejde med borgerne og i et arbejdsfællesskab med kolleger.

På Social- og Sundhedsskolen vil du modtage dialogbaseret og praksisnær undervisning. Du vil være tilknyttet en kontaktlærer og have mulighed for vejledning og støtte.

En forudsætning for at du kan starte som social- og sundhedshjælperelev er, at du har gennemført Sosu-Grundforløb 2 eller er Realkompetencevurderet til at have tilsvarende forudsætninger.

Vi forventer, at du

  • er engageret og fleksibel
  • møder stabilt og er målrettet i forhold til din uddannelsesplan
  • tager ansvaret for at kunne gennemføre uddannelsen
  • arbejder professionelt i forhold til borgerne
  • arbejder ud fra borgerens ønsker og behov

Vi tilbyder
  • god introduktion
  • sammenhæng mellem forløbet på Social- og Sundhedsskolen og praktikforløbet på Ældreområdet
  • en vejleder i praktikken og en kontaktlærer på Social- og Sundhedsskolen
  • et inspirerende og reflekterende læringsmiljø
Du kan læse yderligere om uddannelsen her.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig Bente Juulsgaard tlf. 8915 1951 eller administrative medarbejder Henny Bidstrup tlf. 8915 1873.

Ansøgning sendes via Randers kommunes hjemmeside senest den 9. maj 2018.

Vi forventer at afholde samtaler den 24. maj 2018.

Ansættelsesforhold
Tidsbegrænset stilling svarende til uddannelsens længde - 37 timer pr. uge

Tiltrædelse
01.08.18

Ansøgningsfrist
09.05.18 23:59

Virksomhedens oplysninger
Social- og sundhedshjælperelever

Kontaktperson
Henny Bidstrup Møller
8915 1873

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her