Har du interesse for endokrinologi eller intern medicin? Så kan du blive vores nye kollega på Endokrinologisk Afdeling I, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Vi har en ledig introduktionsstilling og en uklassificeret reservelægestilling til besættelse pr. 1. juni eller snarest derefter.
Afdelingen
Afdelingen varetager udredning og behandling af patienter indenfor medicinsk endokrinologi. Vi har et stort ambulatorie, fordelt på både Bispebjerg og Frederiksberg matriklerne. Derudover har vi et sengeafsnit med 20 senge med endokrinologiske og intern medicinske patienter. Akutte medicinske patienter modtages i samarbejde med Akutafdelingen og de øvrige medicinske afdelinger.
Vi arbejder målrettet på at skabe et fagligt miljø, hvor patienten er i centrum. Det understøtter vi blandt andet ved at prioritere det tværfaglige uddannelsesmiljø og forskning højt. Afdelingen har en velfungerende forskningsenhed og tre professorer.
Jobbet
Vi tilbyder
- Introduktion til endokrinologi og bred intern medicin, herunder ambulatorie og stuegang
- Struktureret uddannelsesplan og vejledersamtaler
- Supervision og undervisning
- Velfungerende morgenundervisningsprogram
- Positivt kollegialt netværk og godt læringsmiljø
- Skemalægning med individuelle hensyn og god fordeling mellem ambulatorie, stuegang og vagtarbejde.
- Vagtstruktur med Fælles Medicinsk Bagvagt i tilstedeværelse aften-nat
- Mulighed for deltagelse i forskningsprojekter
Vi forventer, at du er engageret, har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde.
Vagtforhold Du skal fortrinsvis deltage i en for-mellemvagtsfunktion med 7 skiftet vagt i medicinsk modtageafsnit og i akutmodtagelsen. Vi har fælles vagt med Gastroenterologisk Sektion i Abdominalcentret. Der er endokrinologisk og gastroenterologisk specialebagvagt alle dage med tilstedeværelse til kl 21 med efterfølgende beredskab (kl 18.00 i weekend). Derudover fælles medicinsk bagvagt kl. 17.00 - 8.00 i tilstedeværelse til at sikre kompetence og supervision i vagten.
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge, dr.med. Steen Andersen på mail: steen.andersen.02@regionh.dk eller telefon 3165 0365
Ansøgningsfrist 9.5.22
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 19.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk