En tidsbegrænset fuldtidsstilling som embedsdyrlæge i Kødkontrollen, svin, med primært tjenestested på Tican Fresh Meat A/S aut. 338, ønskes besat pr. 1.5.2018 eller snarest derefter

Stillingen er tidsbegrænset til 30.06.19 - eventuelt med mulighed for forlængelse.  
 
I Fødevarestyrelsen, herunder Kødkontrollen, søger vi løbende efter nye engagerede medarbejdere, som har lyst til at arbejde inden for et felt som alle kan forholde sig til, og ingen kan undvære – nemlig det vi spiser.  
 
Vi kan tilbyde et interessant og kompetenceudviklende job med arbejdsopgaver, der er med til at gøre en forskel.  
Du vil medvirke aktivt til at sikre, at der produceres sunde og sikre fødevarer, så forbrugerne ikke bliver syge af det de spiser.  
Du vil være med til at holde et vågent øje med smitsomme husdyrsygdomme, medvirke ved opgaver inden for beredskab og ikke mindst være med til at sikre dyrevelfærden i forbindelse med produktionen af svinene, transporten af dem til slagteriet og velfærden under slagtning og aflivning på slagteriet.  
Kødkontrollens medarbejdere står også for den praktiske udtagning af offentlige prøver til analyse for at sikre, at der ikke er uønskede stoffer i det kød, der sendes ud på markedet, herunder også til eksportmarkeder over hele verden.  
 
Jobbet omfatter også opgaver i forbindelse med godkendelse af virksomhederne til 3.landes eksportmarkeder, herunder deltagelse ved inspektioner på virksomhederne.  
 
Kødkontrollen er under stadig udvikling og vi inviterer dig til at være en del af en levende og moderne organisation.  
 
Der fokuseres til stadighed på at gøre kvaliteten af kontrollen bedre og udnytte de fordele, der findes i en tæt sammentømret gruppe af medarbejdere.  
 
Arbejdsopgaverne som embedsdyrlæge i kødkontrollen på et USA-godkendt svineslagteri består i det daglige af ante mortem- og post mortem-kontrol af slagtedyr, dyrevelfærd samt sagsbehandling. Hertil kommer så tilsynsopgaver, opgaver relateret til eksport og auditering.  
Der er store muligheder for at kompetenceudvikle sig, og alle deltager i opgaveløsningen.  
 
Lidt fakta om virksomheden:  
 
Tican Fresh Meat A/S er et USA-godkendt svineslagteri, som ligger på Strandvejen 6, 7700 Thisted. Virksomheden består af slagtegang, opskæring, udbening og pakkeri.  
Den daglige arbejdstid ligger mellem kl. 5.00 og pt. 15.45. Der er udsigt til, at sluttiden ændres til kl. 16.30 i løbet af 2018.  
Den daglige bemanding består i øjeblikket af 4 embedsdyrlæger og 22 tilsynsteknikere.  
 
Dine kvalifikationer  
• Du har dansk autorisation som dyrlæge.  
• Du er indstillet på at gøre en indsats for at kompetenceudvikle dig meget hurtigt inden for faget. Har du erfaring er det naturligvis en fordel – men vi er klar til at lære dig grundigt op.  
• Du kan holde hovedet koldt og agere professionelt i uventede og pressede situationer.  
• Du er fagligt interesseret, også ud over dine egen daglige opgaver, og arbejder selvstændigt og opsøgende.  
• Du er en god teamspiller, som prioriterer samarbejdet højt, men du kan også arbejde effektivt på egen hånd.  
• Du er opmærksom på dine kompetencer og spørger til råds, når du er i tvivl.  
• Du er hjælpsom og ser kontrolopgaven som et samarbejde, også i din kommunikation med virksomheden og er fleksibel og indstillet på at få dagligdagen for teamet til at fungere planlægningsmæssigt.  
• Du er åben, ærlig og positiv og gør dit til at skabe en arbejdsplads præget af godt humør og samarbejde med respekt for at alle i teamet udfører vigtige opgaver.  
 
• Du har flair for at arbejde med IT, kender de almindelige Office programmer og kan sætte dig ind i nye systemer hurtigt.  
• Det forudsættes at du behersker dansk i tale og skrift, da myndighedssproget er dansk.  
• Det forudsættes at du behersker engelsk i et omfang, så du kan kommunikere ved behov.  
 
Din løn og ansættelse  
Aflønning og ansættelse er efter gældende overenskomst.  
Du skal have kørekort til personbil.  
 
Yderligere oplysninger  
Du er meget velkommen til at henvende dig for yderligere information til sektionsleder Anja Flaskgaard Andreasen, mail: afia@fvst.dk eller tlf: 7227 5530. Jeg træffes ikke i uge 7.  
 
Din ansøgning  
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, bilag og eksamensbevis og gerne referencer til tidligere arbejdsgivere online i vores rekrutteringssystem på www.mfvm.dk/job senest d. 28. februar 2018.
 
Samtaler forventes afholdt i uge 10, 2018.  
 
Fødevarestyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her