Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Energisk børnehaveklasseleder søges til Måløvhøj Skole

Måløvhøj Skole er i fuld gang med at udvikle den samlede skole med henblik på at styrke elevernes motivation, læring og virkelyst. Vi forventer, at du sammen med alle vores dedikerede medarbejdere er meget engageret og ambitiøs på elevernes vegne og har lyst til at bidrage til den videre udvikling af Måløvhøj Skole. Du skal have en klar holdning til pædagogik, elsker at tænke didaktisk og brænder for at løfte elevernes læring i et dygtigt og tværprofessionelt samarbejde.

Måløvhøj Skole tager afsæt i Ballerup Kommunes ambitiøse skolevision og børne-unge-strategi ”Skole Med Vilje” (https://ballerup.dk/skole-med-vilje), hvor vi arbejder med inkluderende læringsfællesskaber for at understøtte alle elevers læring og trivsel bedst muligt.

Du vil indgå i et 0. årgangsteam med to andre børnehaveklasseledere og fem pædagoger, der mødes ugentligt for at samarbejde omkring årgangens elever. Dine kommende kollegaer er engagerede, fagligt dygtige, stærke ud i skoleopstart og i forhold til læsning, dannelse og forældresamarbejde.

VI FORVENTER, AT DU

  • Brænder for at skabe en god skolestart for alle elever og forældre
  • Har erfaring fra lignende job eller minimum har arbejdet som skolepædagog
  • Kan skabe ro og læringsglæde gennem tydelig klasseledelse
  • Kan skabe udviklende læringsfællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle børn
  • Udstråler empati og glæde ved samværet med skolens elever
  • Er åben og imødekommende i din dialog med forældrene
  • Engagerer dig i teamsamarbejdet og bidrager aktivt på baggrund af din faglige viden
  • Arbejder anerkendende og inkluderende.

VI TILBYDER
  • Et spændende, udfordrende og kreativt undervisningsmiljø med udviklingsmuligheder
  • En skole, der vægter fagligheden højt
  • En aktiv rolle i udviklingen af skolen
  • Engagerede kolleger
  • Personligt og kollektivt handle- og råderum
  • En skole, der vægter kollegialt samvær
  • Elever, der kan lide deres skole
  • Ledelse tæt på elevernes læring
  • En skole, der har en positiv og aktiv forældregruppe og en skolebestyrelse med positivt engagement og opbakning.
Måløvhøj Skole ligger i naturskønne omgivelser tæt ved skov og naturpark, og tæt på S-toget.

Vi har knap 1250 elever fordelt med ca. 650 elever på afdeling Måløv, og ca. 600 elever på afdeling Østerhøj. Begge matrikler har elever fra 0.-9. klassetrin. Den opslåede stilling er på afdeling Måløv.

LØN- OG ANSÆTTELSE
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er en fuldtidsansættelse pr. 1. august 2021.

Ballerup Kommune har indgået en arbejdstidsaftale med Ballerup lærerforening, der sikrer tid til fælles og individuel forberedelse og et undervisningsmaksimum på 25 lektioner om ugen.

YDERLIGERE INFORMATION
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Ida Kasbani, på telefon 2087 2304 eller på ian2@balk.dk.

ANSØGNINGSFRIST 11. APRIL 2021
Ansættelsessamtaler bliver holdt 21. april 2021 fra kl. 15.00.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.





Ballerup Kommune

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.