Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Energistyrelsen søger erfaren profil til HR-teamet

Du får mulighed for at løfte en vigtig opgave i en styrelse, der arbejder med nogle centrale samfundsmæssige problemstillinger både nationalt og internationalt. Du skal bidrage til at udvikle styrelsen til en af de bedste arbejdspladser i staten. Og du skal være med til at sikre, at HR-indsatserne understøtter de overordnede strategiske målsætninger.

Du bliver en del af en styrelse, der er præget af højt fagligt niveau og et stort engagement. Styrelsen arbejder med hele værdikæden på energiområdet, herunder grøn omstilling, forsyningsområdet og tele. Styrelsen er en del af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og beskæftiger ca. 360 årsværk.

Om jobbet
Stillingen er placeret i HR & Jura med i alt 18 medarbejdere, hvor du vil blive en del af HR-teamet.
HR-teamets opgaver omfatter alt fra rekruttering og ansættelsesretlige spørgsmål over ledelsesinformation og kompetenceudvikling til MUS og trivselsundersøgelser.

Du vil skulle varetage en selvstændig rolle i forhold til at drive en bred vifte af opgaver inden for både drift og udvikling og kunne eksekvere på de opgaver, der er forbundet med en medarbejders ansættelsescyklus, typisk rekruttering, on-boarding, udvikling samt off-boarding. Du skal endvidere bidrage med HR-analyser til understøttelse af direktionens strategiske prioriteringer.

Du vil bl.a. komme til at arbejde med:

  • udarbejdelse af HR-politikker, processer og paradigmer, f.eks. med fokus på stress, trivsel mv.
  • udarbejdelse af strategiske oplæg og analyser til direktionen
  • facilitering af processer med fokus på god involvering af interessenter

Om dig
Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse, fx inden for jura eller HR, og solid erfaring fra en HR-funktion. Det vil være en fordel, hvis du har arbejdet med HR i staten og har kendskab til statslige overenskomster og personalejuridiske regelsæt. Ligeledes vil det være en fordel, hvis du har erfaring med håndtering af stress- og trivselsproblematikker. Du har gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner og er løsningsorienteret, samvittighedsfuld og samarbejdsorienteret. Du trives med at arbejde selvstændigt og være tovholder på en række projekter, som du styrer med sikker hånd.


Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten afhængigt af kompetencer.

Ansættelsesområdet er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende institutioner. Energistyrelsen ønsker at fremme ligestilling, hvorfor alle kvalificerede uanset etnisk tilhørsforhold, race, religion, køn eller alder opfordres til at søge stillingen.

Du kan få yderligere oplysninger om jobbet ved at kontakte kontorchef Birgitta Bundgaard på telefon 2285 9895 eller teamleder Henriette Orholm på telefon 3395 5616.

Ansøgning
Du søger stillingen via www.ens.dk/job. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 22. april 2018.

Se mere om Energistyrelsen på www.ens.dk.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her