Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Energistyrelsen søger to studentermedhjælper til energimærkeordningen i Esbjerg

Brænder du for at prøve din viden om bygninger eller offentlig administration af i praksis? Vil du være med til at fremme energibesparelser, øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygninger samt øge andelen af energi fra vedvarende energikilder? Vil du være med til at administrere og drive en samfundsmæssig vigtig ordning med stor politisk fokus og betydning for bygningsejere i Danmark?   Så er en stillingen som studentermedhjælper i energimærkeordningen for bygninger i Energistyrelsens Center for Energiadministration i Esbjerg måske noget for dig.  
 
I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg, udlejning samt regelmæssig energimærkning af store bygninger. Mærkningen skal synliggøre bygningens energiforbrug og give et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre. 
 
Om jobbet  
Du kommer til at deltage i administration af ordningen og kvalitetssikring af energimærkningerne. Du vil komme til at etablere kontakt til bygningsejere i kontrolsager, arbejde med kvalitetssikring af energimærker, der udtages til kontrol, du vil  deltage i sagsbehandling afhængigt af dine kompetencer og interesser. Du kan også komme til at arbejde med sagsbehandling og kontrol i forbindelse med håndhævelse af kravet om gyldig energimærkning i forbindelse med salg og udlejning af bygninger. 
Arbejdsopgaverne varierer meget og kræver en kombination af forskellige discipliner samt evnen til at anvende dem på tekniske og juridiske problemstillinger.  
 
Vi lægger vægt på, at du:  

  • Er studerende inden for et af følgende områder: bygningsingeniør, samfundsvidenskab, professions bachelor i offentlig administration eller tilsvarende  
  • Har forståelse eller interesse for energieffektivisering af bygninger 
  • Finder krydsfeltet mellem teknik og jura interessant 
  • Er interesseret i at lære mere om administration af energimærkeordningen 
  • Er fagligt stæk på dit felt, har en skarp analytisk sans og gode formuleringsevner 
  • Har gode samarbejdsevner og er serviceminded  


Derudover forventer vi, at du er i gang med at gennemføre en relevant uddannelse minimum på bachelorer niveau, hvor du har opnået gode resultater – hvor du som minimum har afsluttet 3. semester eller meget snart forventer at gøre det. 
 
Om teamet 
Vi dyrker samspillet og lægger derfor stor vægt på dine samarbejdsevner, ligesom vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt. Du bliver en del af et stærkt tværfagligt team, hvor vi har fokus på effektiv administration, smidig sagsbehandling og udviklingen af energimærkeordningen.  
Teamet, som du skal indgå i, er kendetegnet ved, at vi på tværs af faggrupperne har et godt og konstruktivt samarbejde, vi har et godt sammenhold og god humor. Vi er pt. 11 medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund som bygningsingeniører, jurister og sagsbehandlere, som arbejder med sagsbehandling, lovgivningsarbejde og administrationen af Energimærkeordningen. 
 
Om os
Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald. 
 
Energistyrelsen varetager Danmarks interesser på energi-, og forsyningsområdet i EU og søger gennem målrettet samarbejde med enkeltlande og internationale institutioner at udbrede de danske erfaringer med energiomstillingen til gavn for danske eksportvirksomheder. 
 

Center for Energiadministration er et selvstændigt center under Energistyrelsen, som administrerer Danmarks energi- og forsyningssektor. Vi er en mangfoldig arbejdsplads med fokus på styrkerne i det tværfaglige.
 
Energimærkningsordningen er et af 6 kontorer i Center for Energiadministration, hvor vi er ca. 75 medarbejdere. Centerets øvrige opgaver omfatter CO2 – kvoteteamet, Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), der støtter ny teknologi på energiområdet, sagsbehandling og afregning af VE-støtteordninger (sol og vind) samt den koncernfælles rejseenhed. 
 
Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Der er cirka 360 årsværk beskæftiget i Energistyrelsen.
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) samt organisationsaftale for kontorfunktionærer i statens tjeneste (HK).
 
Ansættelsesområdet er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Niels Bohrs vej 8D, 6700 Esbjerg. 
 
Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder Ruth Severinsen på telefon 33 92 68 47 eller kontorchef Carl-Christian Munk-Nielsen på telefon 33 92 79 02.   
 
Energistyrelsen opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 
 
Ansøgning 
Du søger via http://www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 26. februar 2018.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her