Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Enestående mulighed - Infektionsmedicinsk ambulatorie søger sygeplejerske

Har du lyst til at arbejde i et velfungerende ambulatorie med erfarne kollegaer?

En af vores skønne kollegaer har fået nyt arbejde. Vi tilbyder derfor en 37 timers stilling som sygeplejerske med ansættelse pr. 15. november 2020 - eller hurtigst muligt. Der er mulighed for at aftale mindre end fuld tid. Arbejdstiderne i ambulatoriet ligger mellem kl. 7.00 og 18.30.

Vi tilbyder:

  • En spændende og travl arbejdsplads, med stor faglig kompetence og tæt tværfagligt samarbejde
  • Et ambulatorie som er præget af at patienten er i centrum, nærvær og fordomsfrihed
  • Oplæring i specialet af erfarne sygeplejersker
  • Mulighed for tæt og fortløbende sparring.
Vi ønsker, at du:

  • Har minimum 2 års erfaring, evt fra infektionsmedicin eller cystisk fibrose
  • Er initiativrig, kan arbejde selvstændigt med at afdække og afhjælpe kliniske problemstillinger, har lyst til at indgå i samtaler med den komplekse patient, psykisk sårbare eller marginaliserede patient
  • Gerne ambulatorie erfaring med kendskab til Sundhedsplatformen.

Hvem er vi:

Infektionsmedicinsk Afdeling på Rigshospitalet rummer et stort ambulatorie og 2 sengeafsnit. Afdelingen er kendetegnet ved at have et godt, dynamisk og velfungerende samarbejde tværprofessionelt. Afdelingen har en høj patienttilfredshed blandt både korte og længerevarende forløb samt blandt de kroniske patienter.

I ambulatoriet varetager vi udredning, kontrol og behandling af patienter med infektionssygdomme, vektorbårne sygdomme, patienter med immundefekter, cystisk fibrose, tropesygdomme, HIV forebyggelse. Ambulatoriet har desuden tilknyttet en vaccinationsklinik.

Patientgruppen spænder bredt og rummer sundhedsfremmende opgaver, kroniske problemstillinger og behandlinger, akutte udredninger og planlægning heraf.


Ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende på Sundhedskartellets område, indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd.

Ansøgning:

Vil du høre mere om stillingen eller har du lyst til at se ambulatoriet, er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Lone Siersbæk, tlf: 3545 8290/ e-mail: Lone.siersbaek@regionh.dk

Ansøgningsfrist senest tirsdag den 20. oktober 2020 kl. 10.00. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Ansøgning og CV sendes via link på denne side.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.