Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Engagerede medarbejdere til Borgerservice

Borgerservice er en del af Kultur- og Borgerservice Afdelingen i Silkeborg Kommune. I Borgerservice har vi mange forskelligartede opgaver, og en stor del af vores hverdag består af megen personlig og telefonisk kontakt med borgere og samarbejdspartnere.  
 
Vi er optaget af at borgere og samarbejdspartnere føler sig mødt med tillid og høj service. Samtidig er vi optaget af at de digitale løsninger bruges optimalt og i størst muligt omfang. Den tilgang forventer vi, at du mestrer.  
 
Så, er du engageret, udadvendt, dynamisk og god til at skabe kontakt med borgerne i et kort møde? Trives du i et job, hvor du skal være omstillingsparat og ikke nødvendigvis kender morgendagens udfordringer? – Så kan vi tilbyde et spændende og afvekslende job hos os.  
 
I jobbet vil du få ansvar, du skal have fokus på detaljen, og du vil blive udfordret på din omstillingsparathed. Du kommer til at arbejde selvstændigt, samtidig med vi forventer at du hjælper med at finde løsninger på opgaver. En stor del af din hverdag vil foregå i mødet med borgerne.  
 
Hos Borgerservice får du 23 nye kolleger. Borgerservice er inddelt i tre teams, og vi søger en kollega til alle tre teams. 
 
De primære opgaver i Team 1 er; bemanding af Rådhusets hovedomstilling, Den digitale hotline, Rådhusets reception, decentral Borgerservice i Kjellerup, Gjern og Them, fordeling af post til hele organisationen, - herunder både fysisk- og digitalpost, bestilling af befordring til borgere og klargøring af vielser. 
 
De primære opgaver i Team 2 er; ekspedition af borgere, hovedsageligt vedrørende pas, kørekort, sygesikring og folkeregister. Ligeledes vil der være administrative opgaver tilknyttet disse ydelser. 
 
De primære opgaver i Team 3 er; ekspedition samt sagsbehandling på fagområderne boligindskudslån, tilskud til pensionister, kommunale dødsbo, administration af pensionisters økonomi, Nem-Id, SKAT samt vejledning på Udbetaling Danmarks områder, herunder boligstøtte og pension.  
 
Vi forventer, at du: 
  • har en relevant faglig uddannelse, fx administrationsbachelor/-økonom, socialrådgiver/formidler, receptionist, eller kontoruddannet – gerne med erfaring fra offentlig administration 
  • tænker og løser problemer helhedsorienteret 
  • har erfaring med at arbejde med lovgivning og omsætning til praksis 
  • er dygtig til at tale med mennesker, er imødekommende og servicemindet 
  • er velformuleret – både i skrift og tale 
  • taler et forståeligt engelsk 
  • er engageret i at udvikle området og bidrage til mål og opgaveløsning 
  • arbejder selvstændigt, struktureret og har fokus på kvalitet, men er også ansvarlig i forhold til gruppens opgaver 
  • har flair for samarbejde og evner at etablere gode relationer, hvor tillid og empati er i fokus 
  • har gode digitale kompetencer og god datadisciplin 
  • har godt humør og viljen til at gøre en forskel i dit arbejde 
Vi tilbyder: 
  • du kan forvente en grundig oplæring i vores sagsgange og gode muligheder for hjælp og faglig sparring.  
  • vi har fokus på udvikling af teamets opgaveløsning, faglige standarder, arbejdsgange og på din personlige kompetenceudvikling. Borgerservice er præget af højt fagligt engagement, respektfuldt og anerkendende samarbejde og frihed med tilhørende ansvar i opgaveløsningen. Vi har et godt arbejdsmiljø og et godt socialt fællesskab, og vi lægger vægt på hjælpsomhed og samarbejde. 
Ansættelse: 
Alle tre stillinger er fuldtid, 37 timer pr. uge.  
 
Venligst påfør din ansøgning, hvilken af stillingerne du søger. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. 
 
Yderligere information: 
Vil du vide mere om jobbene, er du velkommen til at kontakte teamleder Ninna Brandt på tlf. 51 94 59 09.  
 
Ansøgningsfrist torsdag 19. april 2018. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17. 
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. 
Klik på Send ansøgning. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag. 
 
Har du ikke internetadgang, kan du sende din ansøgning i et almindeligt brev til Silkeborg Kommune, Organisation og Personale, Søvej 1, 8600 Silkeborg. Husk at anføre job nr. 144629. 
 
Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte. 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Socialfaglig rådgiver til Tværfagligt Center for Børn og Unge

Tværfagligt Center for Børn og Unge

Hedensted
Vi søger 1 socialfaglig rådgiver til Tværfagligt Center for Børn og Unge Vejle kommune arbejder forbyggende med at støtte sårbare børn og unge og deres familier. Vi har i flere år med succes haft socialfaglige rådgivere tilknyttet skoler og dagtilbu...
Indrykket:19. april 2018
Udløbsdato:13. maj 2018

Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, søger en akademisk medarbejder inden for fagområdet marin økologi 972308

Aarhus Universitet

Silkeborg
Om Institut for BioscienceInstitut for Bioscience har 415 ansatte fordelt på 18 faglige sektioner. Instituttets forskningsområder dækker de fleste aspekter af biologi og spænder over alle biologiske niveauer fra gener, fysiologiske processer, indivi...
Indrykket:11. april 2018
Udløbsdato:30. april 2018