Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Engagerede og fagligt kompetente sygeplejersker søges til dagvagt på Rehabiliteringscenter Hegnsgården

Om jobbet

Pleje- og Rehabiliteringscenter Hegnsgården består af 46 døgnrehabiliteringspladser fordelt på to afdelinger samt en afdeling med 20 faste boliger og vi søger sygeplejesker, gerne erfarne, til vores rehabiliteringsafdelinger.

Vi modtager primært ny udskrevet borgere fra hospitalet, og de er bredt repræsenteret fra alle specialer. Da borgerne kun lige er færdigbehandlet på hospitalet når de kommer hos os, kræver det at personalet har høj faglighed, bred viden og godt overblik. Borgerne bliver visiteret til forskellige typer af døgnrehabiliteringsophold bl.a. genoptrænings-, observations-og terminale ophold.
Som sygeplejerske hos os har du det sygeplejefaglige ansvar for borgerne, og samarbejder tæt med kompetente social- og sundhedsassistenter omkring sygeplejen. Ydermere har du en central rolle i koordineringen af behandlingsforløbene, og samarbejder tværfagligt med læger, terapeuter og ernæringsassistenter/økonoma – der afholdes ugentligt tværfaglige konferencer.

Vores kerneopgave er, at støtte/samarbejde med den enkelte borger i et, for borgeren, meningsfuldt liv, hvilket vi b.la gør gennem den rehabiliterende tilgang. Til at understøtte kerneopgaven arbejder vi med tidlig opsporing og triage, hverdagsrehabilitering, det gode måltid samt forebyggende og sundhedsfremmende sygepleje. Palliation og omsorg for terminale borgere er også en specialiseret sygeplejeopgave hos os, som vi vægter højt.

I ultimo april 2018 implementerer vi en tværkommunel akutfunktion, hvor vi skal kunne varetage pleje og behandling af subakutte og komplekse borgere, der vil have brug for specialiseret sygepleje. I denne funktion vil rehabiliteringspladserne på Hegnsgården få en central rolle.

Din profil

Du er en kompetent og engageret sygeplejerske med bred klinisk viden, der ønsker at medvirker til, at fastholde og udvikle sygeplejen på Hegnsgården med borgen i centrum. Du brænder for både grundlæggende- og komplejs sygepleje, og er godt til at holde overblikket i en travl hverdag.
Du skal have lyst til, at anvende din faglighed, supervisere dine kollegaer samt koordinere og planlægge borgerforløb med fokus på borgerens livskvalitet.
Du brænder for løbende vidensdeling samt kvalitets- og kompetenceudvikling, og har en anerkendende tilgang i dialogen med både kolleger, borgere, pårørende og andre samarbejdspartnere

Hvis du er klinisk vejleder er der rig mulighed for at anvende din uddannelse, eller hvis du har interesse i de studerende, kan du evt. få uddanelsen hos os

Derfor skal du vælge os

I Ældreområdet i Rudersdal Kommune lægger vi vægt på faglig udvikling og gode muligheder for kompetenceudvikling. Der er udarbejdet en sygeplejeprofil for hele Ældreområdet, og kommunen tilbyder løbende fælles undervisningstilbud for alle sygeplejersker.
Som et led i et bredere kompetenceløft i forhold til den ældre medicinske patient, skal der i foråret 2018 uddannes sygeplejersker i hele kommeunen til, at facilitere klinisk ræsonnering/praksisrefleksion over komplekse borgerforløb. Uddannelsen er et modul på den Sundhedsfaglig Diplom på Professionshøjskolen Metropol svarende til 5 ECTS point. Formålet er at borgerne oplever ensartet høj kvalitet og sammenhæng i indsatserne.

Vi er et tværfagligt team af veluddannede og meget engagerede medarbejdere og ledere, hvor høj fagligt niveau og engagement vægtes højt. Du vil på Hegnsgården møde en åben og anerkendende kultur, hvor vi har fokus på det gode arbejdsmiljø og trivsel.

Du bliver en del af en sygeplejerskegruppe, som består af 9 andre sygeplejersker, og hvor både afdelingsledere og centerleder er sygeplejersker.

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er primært dagvagtstillinger på 32-37 timer pr. uge med arbejde hver tredje weekend.

Stillingerne er til besættelse pr 1. maj eller snarest herefter.

Løn forhandles efter gældende overenskomst.
Ansættelse i Ældreområdet er betinget af tilfredsstillinde straffeattest og reference.

Om os

Hegnsgården er et plejecenter beliggende i Nærum. Vi har i alt 66 boliger, fordelt på tre afdelinger. To af afdelingerne er midlertidige plader, og den sidste afdeling er faste plejeboliger.

Rudersdal Kommune ligger naturskønt i et af Nordsjællands smukkeste områder – tæt på skov og mark og med nærhed til sø og hav.
Vi har en ambition om at være landets bedste bokommune. Vi vil møde kommunens borgere dér, hvor de er, og vi vil gerne finde nye veje sammen.

http://www.rudersdal.dk/indhold/plejecentret-hegnsgarden

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Samtaler: Der holdes løbende ansættelsessamtaler


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her