Engagerede og fagligt stærke sygeplejersker til Pleje- og Rehabiliteringscenter Hegnsgården (dagvagt)


Om jobbet

Pleje- og Rehabiliteringscenter Hegnsgården består af 46 døgnrehabiliteringspladser fordelt på to afdelinger samt en afdeling med 20 faste boliger. De ledige job er i vores rehabiliteringsafdeling.

Vi modtager primært ny udskrevne borgere fra hospitalet, og de er bredt repræsenteret fra alle specialer. Da borgerne kun lige er færdigbehandlet på hospitalet når de kommer hos os, kræver det at personalet har høj faglighed, bred viden og godt overblik. Borgerne bliver visiteret til forskellige typer af døgnrehabiliteringsophold bl.a. genoptrænings-, observations-og terminale ophold.
Hos os har du det sygeplejefaglige ansvar for borgerne, og samarbejder tæt med kompetente social- og sundhedsassistenter omkring sygeplejen. Ydermere har du en central rolle i koordineringen af behandlingsforløbene, og samarbejder tværfagligt med læger, terapeuter og ernæringsassistenter/økonoma. Der holdes ugentligt tværfaglige konferencer.

Vores kerneopgave er at støtte/samarbejde med den enkelte borger i et, for borgeren, meningsfuldt liv, hvilket vi b.la gør gennem den rehabiliterende tilgang. Til at understøtte kerneopgaven arbejder vi med tidlig opsporing og triage, hverdagsrehabilitering, det gode måltid samt forebyggende og sundhedsfremmende sygepleje. Palliation og omsorg for terminale borgere er også en specialiseret sygeplejeopgave hos os, som vi vægter højt.

I 2018 skal vi implementere en tværkommunel akutfunktion, hvor vi skal varetage pleje og behandling af subakutte og komplekse borgere, der vil have brug for specialiseret sygepleje. I denne funktion vil rehabiliteringspladserne på Hegnsgården få en central rolle.

Din profil

Du er en kompetent og engageret sygeplejerske med bred klinisk viden, der ønsker at medvirker til, at fastholde og udvikle sygeplejen på Hegnsgården med borgen i centrum. Du brænder for både grundlæggende- og komplekse sygepleje, og er godt til at holde overblikket i en travl hverdag. Du har yst til, at anvende din faglighed, supervisere dine kollegaer og koordinere og planlægge borgerforløb med fokus på borgerens livskvalitet.
Du brænder for løbende vidensdeling og kvalitets- og kompetenceudvikling, og har en anerkendende tilgang i dialogen med både kolleger, borgere, pårørende og andre samarbejdspartnere

Hvis du er klinisk vejleder er der rig mulighed for at anvende din uddannelse, eller hvis du har interesse i de studerende, kan du evt. få uddannelsen hos os.

Derfor skal du vælge os

I Ældreområdet i Rudersdal Kommune lægger vi vægt på faglig udvikling og gode muligheder for kompetenceudvikling. Der er udarbejdet en sygeplejeprofil for hele Ældreområdet, og kommunen tilbyder løbende fælles undervisningstilbud for alle sygeplejersker.
Som et led i et bredere kompetenceløft i forhold til den ældre medicinske patient, skal der i foråret 2018 uddannes sygeplejersker i hele kommunen til, at facilitere klinisk ræsonnering/praksisrefleksion over komplekse borgerforløb. Uddannelsen er et modul på den Sundhedsfaglig Diplom på Professionshøjskolen Metropol svarende til 5 ECTS point. Formålet er at borgerne oplever ensartet høj kvalitet og sammenhæng i indsatserne.

Vi er et tværfagligt team af veluddannede og meget engagerede medarbejdere og ledere, hvor høj fagligt niveau og engagement vægtes højt. Du vil på Hegnsgården møde en åben og anerkendende kultur, hvor vi har fokus på det gode arbejdsmiljø og trivsel.

Du bliver en del af en sygeplejerskegruppe, som består af 9 andre sygeplejersker, og hvor både afdelingsledere og centerleder er sygeplejersker.

Ansættelsesvilkår

Jobbene Stillingerne er på 32-37 timer pr. uge, primært i dagvagt med arbejde hver tredje weekend og med start den 1. marts 2018 eller snarest derefter.

Ansættelse i Ældreområdet er betinget af tilfredsstillinde straffeattest og reference. Løn forhandles efter gældende overenskomst.

Om os

Hegnsgården er et plejecenter beliggende i Nærum. Vi har i alt 66 boliger, fordelt på tre afdelinger. To af afdelingerne er midlertidige plader, og den sidste afdeling er faste plejeboliger.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:11. januar 2018
Udløbsdato:23. februar 2018

Faglig stærk sygeplejerske til Plejecenter Bistrupvang

Rudersdal Kommune

Om jobbet Du sætter rammerne for fremtidens sygepleje, i tværfagligt samarbejde med husets øvrige sygeplejersker og resten af den erfarne personalegruppe. I samarbejde med dine øvrige sygeplejerskekolleger har du det sygeplejefaglige ansvar, hvor du...
Indrykket:31. januar 2018
Udløbsdato:24. februar 2018

Social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker søges til pasning af borger i eget hjem

ACTIVCARE A/S

ActivCare søger social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker til borger i eget hjem. Vi søger: Er du fleksibel, kan træde til ved sygdom Har lyst til at indgå i et team Kan begå dig i andres hjem Har empati for andre mennesker Faglig dygtig Du f...
Indrykket:2. februar 2018
Udløbsdato:25. februar 2018

Sygeplejerske til Byageren

Rudersdal Kommune

Lyngby-Taarbæk
Om jobbet Vores sygeplejersketeam har et tæt og godt samarbejde om det sygeplejefaglige arbejde og om at sikre et fagligt spændende forum. Plejecenter Byageren er opdelt i 6 huse med hver 12 beboere, og vi er en aktiv arbejdsplads med stor flerfagli...
Indrykket:9. februar 2018
Udløbsdato:25. februar 2018

Sygeplejersker til Hjemmeplejen Distrikt Vaserne

Rudersdal Kommune

Om jobbet Du bliver en del af et sundhedsteam, bestående af 8 sygeplejersker, 4 social- og sundhedsassistenter og en stor gruppe af social- og sundhedsassistenter og skal yde sygepleje til borgere i eget hjem, hvor borgerne har mange forskellige dia...
Indrykket:14. februar 2018
Udløbsdato:7. marts 2018

Sygeplejerske til hjemmeplejen Distrikt Ravnsnæs

Rudersdal Kommune

Lyngby-Taarbæk
Om jobbet Sygeplejerskerne i Distrikt Ravnsnæs er organiseret sammen med social- og sundhedsmedarbejderne med en fælles leder. Distriktet er opdelt i 3 grupper. Du vil være tilknyttet en gruppe og sammen med en kollega varetage de sygeplejefaglige o...