Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Engagerede og udviklingsorienterede lærere med faglige ambitioner på elevernes vegne til Nørre Fælled Skole

Nørre Fælled Skole – vil du have job på en skole i vækst og udvikling?  
Er du en engageret lærer, og kunne du tænke dig at undervise i engelsk, pigeidræt, madkundskab eller natur og teknologi? Vil du være med til at sætte dit præg på en skole i hastig udvikling, så er dette et job for dig. 
 
Vi søger engagerede og udviklingsorienterede lærere, som har faglige ambitioner på alle elevers vegne, og som har lyst til at arbejde med vores sammensatte elevgruppe. Du skal have mod på at arbejde i et mangfoldigt skolemiljø og have lyst til at være en del af skolens fremtidige udvikling. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til undervisningen af tosprogede elever  
 
Vi tilbyder to skemaer
  1. Det ene skema skal indeholde engelsk gerne i kombination med pigeidræt, madkundskab eller natur og teknologi.
  2. Det andet skema kan indeholde et eller flere af fagene engelsk, pigeidræt, madkundskab eller natur og teknologi evt. i kombination med dansk eller matematik.  
Vi forventer at du er læreruddannet.  
 
Nørre Fælled Skole er en almen folkeskole, som desuden har en idrætsprofil. Det betyder, at hele skolen har fokus på idræt, bevægelse og sundhed, og der bliver derudover lagt vægt på at udvikle bevægelse i undervisningen. Samtidig har alle skolens klasser fire idrætslektioner om ugen. Der er også et ekstra spor i udskolingen for elever, som har et særligt idrætstalent.
 
Nørre Fælled skole er også Københavns Kommunes kompetencecenter for sprog og dansk som andetsprog. Det vil sige, at nogle af skolens lærere vejleder og rådgiver andre københavnske skoler om undervisningen i sprog, den sproglige dimension i fagundervisningen og dansk som andetsprog.
 
Skolen har ca. 420 elever, og der er to/tre spor i 0. til og med 5. klassetrin samt et spor på 6. klassetrin og to spor i udskolingen. Skolen arbejder hen mod at blive fuldt tosporet eller tresporet på 0. til 6. klasse og tresporet i udskolingen. Nørre Fælled Skole har en sammensat elevgruppe, som både rummer et- og tosprogede elever. Vi kan blandt andet fremhæve, at skolen har:  
  • høje faglige ambitioner på elevernes vegne  
  • gode faciliteter til indendørs- og udendørsaktiviteter  
  • gode it-faciliteter  
  • egen madskole med kok – vi serverer hver dag sund, økologisk mad  
  • egen fritidsdel med fritidshjem og -klub  
  • tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere 
Vi kan tilbyde en skole i rivende udvikling, hvor du kan være med til at præge udviklingen. Du vil indgå i et tæt samarbejde med øvrige lærere og pædagoger. Du vil få gode muligheder for at få kollegavejledning i forhold til din undervisning og specielt i forhold til undervisningen af tosprogede elever.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til souschef Karen Esrom Christensen på 2680 9944. Se oplysninger om skolen på www.nfs.kk.dk.
 
Ansættelsesvilkår  
De opslåede stillinger er en faste stillinger på fuld tid. Stillingerne er omfattet af overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og aftale om løn i folkeskolen – Københavns Kommune. Tiltrædelse den 1. august 2018.  
 
Ansøgning vedlægges eksamensbevis, evt. anbefalinger og referencer.
 
Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 14. maj 2018. 
Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag den 22. maj. 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her