Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Engagererede medarbejdere til Materielgård


Engagerede medarbejdere til Materielgården  
 
Vil du være med til at drifte og udvikle de fysiske rammer til glæde for borgerne i Hørsholm Kommune? Materielgården søger medarbejdere til både fast ansættelse og sommervikariater.  
 
Hvad får du?  
Du bliver ansat på Materielgården, der varetager driften af veje og grønne områder samt løser diverse opgaver på skoler, institutioner, Idrætsparken mv.  Vores mål er at være Danmarks bedste Materielgård, ved b.la. at sørge for, at de grønne og blå områder i kommunen er attraktive og tilgængelige, og ved at være en ambitiøs og familievenlig arbejdsplads. 
 
Vi er en arbejdsplads med 21 medarbejdere, som er fysisk placeret på kommunens Materielgård. Vi prioriterer fællesskab, godt humør og god trivsel på arbejdspladsen højt. Vi er opdelt i to teams, hvor vi arbejder med hhv. de grønne og de grå elementer. Vi er fleksible og hjælper også hinanden på tværs af teams.   
 
Du bliver en del af  et fællesskab med god mulighed for indflydelse på arbejdsopgaverne, og hvor der vedvarende arbejdes med effektive arbejdsmetoder og nye digitale løsninger.  
 
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Materielgården ligger tæt på Helsingørmotorvejen og ca. 10 minutters gang fra Kokkedal Station, som er trafikknudepunkt for både busser og tog.  
 
Hvad søger vi?  
Materielgården er en arbejdsplads i vedvarende forandring. Det stiller krav til både arbejdsplads og medarbejder, hvor medarbejdere skal kunne trives under tilpasning og forandringer. Vi søger medarbejdere til både fast ansættelse og sommervikariater. Sommervikarer ansættes typisk i 6-7 måneder.  
 
Du skal have kørekort og en ren børneattest. Vi vil vægte erfaringer inden for området eller fra en lignende stilling.  
Derudover skal du være god til at samarbejde, være serviceorienteret, selvstændig og faglig kompetent. De faste medarbejdere på Materielgården indgår alle i et vinterberedskab. Du skal derfor være parat til at indgå i en vintervagt, som varetager kommunens snerydning og glatførebekæmpelse.
 
Tiltrædelse efter aftale.  
 
Mere viden  
Vil du høre mere om stillingerne eller vores arbejde på Materielgården, er du velkommen til at kontakte vores midlertidige driftsleder Knud Breum på tlf. 20758600  
 
Sådan søger du   
Brug knap eller link til højre for at søge stillingen eller søg via http://www.horsholm.dk/job. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade CV og ansøgning. Ansøgningsfrist er den 28. februar 2018. Skriv gerne, om du er interesseret i en fast stilling eller et sommervikariat.  

Ansættelsessamtaler forventes afholdt sidst i uge 10.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her