Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

ENGAGERET ADVOKATFULDMÆGTIG MED KOMPETENCER INDEN FOR PRIVATRET

Til vores specialafdeling inden for familieretlige forhold, søger vi en advokatfuldmægtig med tiltrædelse 1. april 2018

OM STILLINGEN Som advokatfuldmægtig hos HjulmandKaptain bliver du en del af en vidensorganisation med kolleger, der brænder for deres respektive specialistområder.

Du får en varieret hverdag, hvor du møder kunderne og får dine egne opgaver og sager, der vil bidrage til din faglige og personlige udvikling. Du vil opleve løbende evaluering, så du altid ved, hvor du står i forhold til de mål, som vi sammen stiller op for din uddannelse og specialisering som advokat.                

Din faste arbejdsplads vil være på vores kontor i Aalborg, hvor du får et tæt samarbejde med både advokater og sekretærer i afdelingen for familieret.

OM DIG Du er cand.jur. og besidder bred viden inden for privatret og ønsker at specialisere dig inden for familieretten. Derudover forventer vi, at du:

  • er empatisk
  • er omhyggelig
  • motiveres af at være med til at styrke et fagområde
  • trives med, at der stilles store krav til dit arbejde
  • har faglig stolthed
  • er initiativrig og engageret både fagligt og socialt
  • har erfaring fra stud.jur. job eller som advokatfuldmægtig

INTERESSERET? Har denne stilling hos HjulmandKaptain fanget din interesse, så send din ansøgning hurtigst muligt til HR@70151000.dk og senest den 18. februar 2018 med relevante bilag i PDF format. Ansøgningen skal du mærke ”Familieret”.

OM OS HjulmandKaptain er et professionelt drevet advokatfirma med fokus på høj faglighed, og hvor kundens og medarbejderens tilfredshed altid er i centrum. Vi har en uhøjtidelig omgangstone og en dagligdag, hvor der er balance mellem privat- og arbejdsliv.

I dag er HjulmandKaptain blandt de største advokatfirmaer i Jylland. Se mere om os på www.hjulmandkaptain.dk.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her