Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Engageret ergoterapeut, Specialområde Hjerneskade, Tagdækkervej

Har du lyst til at blive klogere på borgere med erhvervet hjerneskade? Har du lyst til et tværfagligt og godt arbejdsmiljø med kompetente kollegaer?

Vi søger en engageret ergoterapeut pr. 1. januar 2021 eller før på Tagdækkervej i Hammel.

Stillingerne er på 37 timer i blandede vagter. Der arbejdes 2. el 3. weekend. Ønsker til grundrul vægtes højt.

Vi forventer at du:

  • Kan se dig selv i alle opgaver omkring borgerne – lige fra daglig pleje til pårørendekontakt og andre relevante aktiviteter.
  • Kan skabe overblik og arbejde struktureret og selvstændigt med dine mono- og tværfaglige arbejdsopgaver.
  • Er fagligt nysgerrig på borgere såvel som kollegaer.
  • Er tydelig og nærværende i mødet med borgerne.
  • Kan se vigtigheden og har erfaring med at dokumentere din indsats.
  • Sætter din monofaglighed i spil i det tværfaglige samarbejde i forhold til borgerens bedste.
  • Har kendskab til sundhedsfaglige opgaver som eks. sondeernæring og medicinhåndtering.
  • Har kendskab til neuropædagogiske strategier eller et fagligt ønske om at arbejde med det.
  • Kan trives med vekslende arbejdstider.
Dine opgaver vil være:
  • Indgå i daglige ADL opgaver ved borgerne.
  • Arbejde målrettet, systematisk og kontinuerligt med mål og delmål ud fra borgernes §141.
  • Daglig dokumentation i Sensum.
  • Have et løbende fokus på, hvor din faglighed vil kunne komme borgeren til gode i muligheden for at øge indflydelsen på eget liv.
Vi tilbyder en arbejdsplads med:
  • Stor arbejdsglæde.
  • Sociale arrangementer mellem personale på tværs af alle afdelinger.
  • 8 skønne borgere, som har individuelle mål for at øge deres livskvalitet.
  • Faglig udvikling, både i praksis og via Fagpilot-uddannelsen i SOH regi.
  • Introduktionsprogram med mentor funktion.
  • Faglig sparring og supervision af vores konsulenter.
  • Stort fokus på det gode arbejdsmiljø og alles ansvar ind i det.
  • Engageret nærledelse.
Tagdækkervej består af 2 døgntilbud, et rehabiliterings tilbud og et aktivitetstilbud. Du kan læse mere om Tagdækkervej, Bostøtte 1 og hele Specialområde Hjerneskade på www.soh.dk

Der er frist for ansøgninger den 18. november 2020. Der vil blive afholdt samtale 25. november 2020. De finder sted på Tagdækkervej 10, Hammel.

For mere information, kan du kontakte afdelingsleder Jeannette Kirkegaard på 2445 6578
eller på jean.kir@rm.dk

Alle stillinger i Region Midtjylland opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt den rigtige ansøger har et ønske om nedsat tid, går vi gerne i dialog om det.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.