Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Engageret Fysioterapeut søges til Genoptræningen i Lejre Kommune 35 timer


Kan du skabe et effektivt og målrettet genoptræningsforløb i et ligeværdigt samarbejde med borgeren i Lejre Kommune? Er du solidt fagligt funderet og kender til værdien af gode samarbejdsrelationer med kollegaer på tværs af fag og organisation? Kan du trives og holde overblik i en foranderlig hverdag? Så er det måske lige dig vi søger.

Lejre Kommune ligger i et ”smørhul” – kun 35 minutters pendleafstand fra København.

Om jobbet

Vi leder efter en ny fysioterapeut og kollega. Du vil blive ansat i Genoptræningen i Lejre Kommune, men være en fastforankret del af terapeut teamet i Ort/Kir gruppen, der varetager træning med vores borgere omkring skulder, ryg og UE. Der vil også være mulighed for at bidrage/erhverve ny viden ind i andet speciale som cancer, i både genoptræning og arbejdet med indsatsen fra forløbsprogrammerne.

Den fysioterapeutiske indsats kan også være i tæt samarbejde med ergoterapeuter, kommunens rehabiliteringsteam, samt de forskellige hjemme- og sygeplejegrupper.
Genoptræningen varetages både individuelt og på hold, ud fra sundhedsloven § 140, og serviceloven § 86. Holdtræningen vil primært foregå på vores genoptræningscenter på Bøgebakken, Lejre men også på Grønnehave i Ejby. Individuelle interventioner kan varetages enten på center, i borgers eget hjem eller på vores midlertidige pladser.


Om dig

Vi ønsker os en kollega som:

  • Er uddannet fysioterapeut, og har relevant erfaring og interesse for de relevante område
  • Har mod på at bidrage til den fortsatte udvikling af mono- og tværfaglige praksis ind i teamet
  • At du tager ansvar for egen faglighed og søger sparring som en naturlig del af samarbejdet med dine kollegaer mono- såvel som tværfagligt
  • Er interesseret i at bidrage til et sundt og stabilt kompetenceniveau i teamet
  • Har fokus på dokumentation, som en naturlig del af borgerens forløb og sikre sammenhæng i beskrivelsen af borgers problemstillinger, ressourcer, mål, udvikling og status gennem hele forløbet
  • Er nærværende, konstruktiv, løsningsorientret, og har en anerkendende tilgang
  • Har god situationsfornemmelse og overblik. Kan begå sig på et fælleskontor med forstyrrelser, uden du mister retning, overblik eller humør
  • Har kørekort til alm. Personbil og indstillet på til tider at skulle inddrage egen bil i jobbet

Dine opgaver vil blandt andet bestå af:

  • Vurdering og dokumentation af borgerens behov for genoptræning både individuelt og på hold
  • Varetagelse af den fysiske trænings indsats individuelt og på hold
  • Være proaktiv og opsøgende i det mono- såvel som tværfaglige samarbejde i dagligdagen omkring den enkelte borger
  • Arbejde i en selvtilrettelagt hverdag i tidsrummet kl. 07.00-17.00

Om os

Lejre Kommune tilbyder en bred vifte af tilbud til borgerne og leverer vores fem kerneopgaver med afsæt i fem principper: Vi har en effektiv og bæredygtig drift. Vi er tillidsfulde og retfærdige. Vi skaber engagerende fællesskaber. Vi skaber frirum til initiativ. Vi integrerer naturen i alt.


Genoptræningen i Lejre, genoptræner borgere på tre adresser, på henholdsvis Sundhedscenter Bøgebakken i Lejre, Genoptræning Hvalsø og Genoptræning Grønnehave Ejby.

Vi har et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi bruger hinandens fagligheder til at skabe de gode borgerforløb. Vi sætter et godt arbejdsmiljø højt på dagsorden i hverdagen og er derfor gode til at hjælpe hinanden. Vi er dermed fælles om at sikre, at borgerne får en god genoptræning i Lejre Kommune med udgangspunkt i borgerens livssituation.


Løn og ansættelse

Stillingen er ledig fra 1. marts 2021. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Stillingen er på 35 timer.
Samtaler forventes afholdt i uge 4.

Vi glæder os til at høre fra dig


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.