Engageret ingeniørpraktikant til transportanalyse

Interesserer du dig for, hvad samfundet får ud af at udvikle infrastrukturen? Vil du være med til at skabe grundlaget for fremtidens beslutninger? I afdelingen Transportanalyse støtter vi Vejdirektoratet og Transportministeriet med analyser af transport, trafikudvikling og samfundsøkonomiske effekter af nye infrastrukturprojekter. Vi søger en lønnet ingeniørpraktikant til afdelingen til foråret 2021.

Dine opgaver I praktikstillingen vil du få mulighed for at følge store og små analyser af infrastrukturprojekter, f.eks. igangværende undersøgelser af en fast forbindelse over Kattegat - og analyser af behov for ombygning af tilslutningsanlæg på motorvejsnettet. Du vil også komme til at arbejde selvstændigt med mindre opgaver og del-analyser.

Analysen af f.eks. en fast Kattegatforbindelse indeholder en lang række del-analyser af bl.a. linjeføring, trafik, erhvervseffekter og samfundsøkonomi, som du får mulighed for at stifte bekendtskab med. Selvstændige opgaver og delanalyser kan bl.a. være dataarbejde og afrapportering som et input til opbygning af simuleringsmodeller eller fortolkning og formidling af trafikale effekter og løsninger. Der er stor variation i afdelingens opgaver. Du vil komme til at indgå i afdelingens daglige arbejde og bliver tilknyttet en praktikvejleder.

Din profil

  • Du er ikke bange for at tage fat, og du kan selvstændigt kaste dig ud i opgaverne
  • Du kan bruge teorien fra studiet i dine daglige arbejdsopgaver
  • Du har en nysgerrig tilgang til Vejdirektoratet som arbejdsplads og er interesseret i, hvad vi laver på vejområdet
  • Du kan kommunikere klart på dansk både i tale og skrift
Om os I Transportanalyse er vi 21 ansatte i forskellige aldersklasser og med forskellige baggrunde: ingeniører, økonomer, geografer, planlæggere, jurister og en enkelt blæksprutte. Afdelingen har væsentlige opgaver inden for analyser af trafikale effekter med trafikmodeller og får fra 2021 ansvaret for Landstrafikmodellen, der anvendes til analyser af større infrastrukturprojekter i hele landet. Hertil kommer opgaver med samfundsøkonomiske analyser, forsøgsordningen for selvkørende biler, Vejdirektoratets årspublikation ’Statsvejnettet’, samt analyser af fremtidens udfordringer for transport- og infrastruktur.

Løn og ansættelsesvilkår Praktikperioden er lønnet og varer 100 dage.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transport- og Boligministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transport- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

Din arbejdstid vil være 37 om ugen, og du vil få løn efter IDA’s vejledende satser for praktikanter. Det er en forudsætning for stillingen, at du er studerende.

Læs mere Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Andreas Egense på aneg@vd.dk eller på telefon 7244 3140, eller chefkonsulent Thomas Alexander Sick Nielsen på tasn@vd.dk eller på telefon 7244 3144.

Vi søger også praktikanter til vores andre afdelinger, hvilket du kan læse nærmere om på www.vejdirektoratet.dk.

Er du interesseret? Vi opfordrer dig til at søge stillingen snarest, da vi ansætter praktikanter løbende.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund i Vejdirektoratets medarbejdersammensætning og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.