Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Engageret laborantpraktikant til Eurofins VBM Laboratoriet

Firmabeskrivelse

Eurofins VBM Laboratoriet - Geoteknik
Eurofins VBM laboratoriet – Geoteknik tilbyder en bred vifte af laboratorieanalyser og feltundersøgelser. Vi har mange års erfaring med både små og store projekter - alt fra kunstgræsbaner, boliger, motorveje, jernbaner/metro til store broforbindelser. Derudover hjælper vi vores kunder med miljødelen i anlægsprojekter, hvor specielt overskudsjord ofte er en betydelig del af projektet. Vores analyser udføres på en række forskellige materialer til anlægsprojekter heriblandt vejmaterialer og tilslagsmaterialer til beton og asfalt (grus-, sand, ler samt materialer stabiliseret med cement og/eller kalk).

Jobbeskrivelse

Hos Eurofins VBM Laboratoriet A/S i Rødovre søger vi på nuværende tidspunkt en dygtig og energisk laborantpraktikant med tiltrædelse hurtigst muligt.

Du vil blive en del af en af verdens største og mest ambitiøse laboratorievirksomheder, hvor du kan se frem til et spændende udviklings- og læringsforløb. I din tid som laborantpraktikant vil du indgå i vores forskellige laboratorieteams sammen med dygtige og engagerede arbejdskollegaer.

Hos os har du mulighed for at præge hverdagen, hvad enten det angår idéer til nye arbejdsområder, brug af ny teknologi eller andre tiltag til gavn for både virksomhed og medarbejdere. Der er meget kort vej mellem ledelsen og medarbejderne og koblet med en uformel stemning, søger vi at få det meste ud af vores medarbejderes viden og idéer.

Hvis du har lyst til at arbejde på et laboratorium med de ovenstående værdier, hvor fleksibilitet, alsidighed, og troværdighed er i højsædet, er Eurofins VBM Laboratoriet A/S noget for dig.

Dine primære arbejdsopgaver vil indebære:

  • Vejtekniske laboratorieforsøg
  • Analyser indenfor betontilslag
  • Arbejde med og vedligehold af udstyr og maskiner, fx sigter, vibrationsbord og standard proctor
  • Kvalitetsarbejde i henhold til ISO 17025 (DANAK)
  • Kvalifikationer

    Faglige kvalifikationer

  • Du har afsluttet grundforløbet på en laborantskole eller Erhvervsakademi
  • Du har lyst til at arbejde med kvalitetsforbedringer og optimering af eksisterende processer under anvendelse af bl.a. LEAN
  • Du forstår, skriver og taler dansk, samt har godt kendskab til IT og Office-pakken
  • Personlige kvalifikationer

  • Du arbejder godt selvstændigt, har gode samarbejdsevner og en fleksibel indstilling til tingene
  • Du er villig til at udfordre traditioner i forhold til at effektivisere processer
  • Du er mødestabil, positiv og har et stort drive
  • Du er kvalitets- og ansvarsbevidst og arbejder struktureret og systematisk
  • Du har flair for at planlægge arbejdsdagen og få afsluttet dine opgaver
  • Enkelte arbejdsprocesser kan være fysisk krævende, hvorfor det er vigtigt, at du trives med dette

  • Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.