Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Engageret økonomielev

AC Group søger en dygtig og engageret økonomielev med et bredt fokus på økonomiopgaver i en velkonsolideret koncern i rivende udvikling.

I økonomiafdelingen i AC Group A/S varetager vi økonomifunktionerne for koncernens nuværende 12 selskaber. Som økonomielev indgår du som en vigtig person i økonomiafdelingen, hvor du kommer til at arbejde med bogholderiopgaver og perioderapporteringer i flere af vores dattervirksomheder. Du refererer til en uddannelsesansvarlig, og indgår i et team på 9 dygtige kollegaer i afdelingen, hvor dagligdagen er præget af et tæt og uformelt samarbejde.

Stillingen er på 37 timer/uge.

Stillingen/uddannelsen

Elevuddannelsen er fastsat til 2 år, heri indgår obligatoriske skoleophold på eks. Mercantec, Viborg. Dit uddannelsesforløb planlægges og tilrettelægges, så det følger en nøje overvejet uddannelsesplan. På den måde sikrer vi os, at du tilegner dig alle relevante kompetencer indenfor økonomi.

Dine primære opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Finansbogholderi, betalinger og afstemning af bank.
  • Indscanning, registrering og bogføring af kreditorfakturaer i work-flow.
  • Debitorstyring, herunder registrering af indbetalinger.
  • Lønbogholderi.
  • Momsafregning og diverse indberetninger.
  • Løbende udvikling og vedligehold af vores bogholderiplatform i samarbejde med kollegaer.
  • Controlling (årsregnskaber, budgetter, momsregler, opfølgning overfor datterselskaber mv.)
  • Bogholderi ad hoc opgaver.
Din profil

Vi er en organisation, der har fokus på at udvikle og optimere forretningsområderne i alle selskaberne. For at du kan komme i betragtning som økonomielev, er det et krav, at du har gennemført en ungdomsuddannelse som STX, HF, EUX, HTX, HHX eller tilsvarende + eventuelle obligatoriske grundforløb. Dine personlige kompetencer er også vigtige, og vi håber på at du:

  • Er naturlig nysgerrig og indstillet på at lære nye ting, og har fokus på optimering af egne arbejdsområder.
  • Har en god IT-forståelse og en habil bruger af Microsoft Office pakken herunder Excel.
  • Er vild med tal på alle mulige og umulige måder.
  • Er en teamplayer, har humor og er god til at forventningsafstemme.
Vi tilbyder

En bred praktisk økonomiuddannelse med spændende arbejdsopgaver i et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor den enkelte selv tager ansvar. Løn gives efter kvalifikationer og suppleres med attraktive forhold som f.eks. sundhedssikring, kantine- og bonusordning, personaleforening etc.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte økonomidirektør Søren Lilholt på tlf. 87276429.

Er ovenstående noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning samt et CV og dine karakterer. Ansøgere bedes sende en ansøgning via ”søg stillingen” i denne annonce (øvrige ansøgninger tages ikke i betragtning).

Elevstillingen ønskes besat med start d. 16. august 2021.

Indledende samtaler forventes afholdt d. 15. marts 2021.

Vi glæder os til at høre fra dig!




ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.