Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Engageret og dygtig dansk som andetsprogs-lærer til vores modtagelseshold på Skolen på Strandboulevarden (barselsvikariat)

Skolen på Strandboulevarden (SPS) har et ledigt barselsvikariat til vores modtagelseshold for indskolingselever. Du skal være linjefagsfagsuddannet inden for dansk som andetsprog – eller have tilsvarende kompetencer.

SPS er en to-sporet sundhedsprofilskole med elever fra modtagelsesholdet (tidligere M1) og elever fra børnehaveklasse og til og med 7. klasse. I dette år har vi startet udskoling og lægger en årgang på de næste tre år. Derudover har vi en specialklasserække fra 6.-9. klasse og et bydækkende familiekursus. Vi har i dette skoleår ca. 400 elever og 60 engagerede medarbejdere.

SPS er en ung, udviklingsorienteret skole med et aktivt lærerkollegium og et rigtig godt forældresamarbejde. Vi arbejder professionelt med læring og trivsel og med børns sundhed som centralt tema.

Vi forventer, at du

  • kan arbejde selvstændigt i kontakten til nye familier og selvstændigt forestå kontakt til udslusningsskoler
  • har erfaring med at undervise elever på modtagelseshold eller undervise i dansk som andetsprog
  • kan varetage grundige overleveringer af viden om elever til faglærere i almenklasser
  • kan understøtte faglærerne i almenklassernes arbejde med udslusede modtagelseselever
  • kan skabe brobygning i undervisningen til almenundervisningen
  • har skriftlige kompetencer til at udforme udvidede elevplaner hvert kvartal
  • har stærke samarbejdskompetencer og gode relationelle evner

Ansættelsesforhold
Tiltrædelse den 15. december 2020. Stillingen er omfattet af "Overenskomsten for lærere m.fl. i folkeskolen og i Københavns Kommune" og "Arbejdstidsaftalen for lærere i den primærkommunale folkeskole og i Københavns Kommune".

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Lars Aaberg på 2637 2724 eller souschef Mette Lund Thomsen på 2479 5388.

Sammen med din ansøgning bedes du uploade dit CV og uddannelsesbevis.

Søg via nedenstående link senest mandag den 19. oktober 2020
Vi holder samtaler tirsdag den 27. oktober. 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.