Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Engageret og dygtig projektskaber søges til Helsingør Kommune (genopslag)

Er du vores nye kollega?

Jobcenter Helsingør har fået bevilget et projekt fra pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft. Projektet udføres fra den 01. marts 2018 og frem til den 31. december 2019. Jobcenter Helsingør, søger derfor en medarbejder der skal udføre og realisere projektet. Når projektet er gennemført, indgår du som medarbejder i Jobcenter Helsingør.

Formålet med projektet er for at styrke indsatsen over for virksomheder med rekrutteringsudfordringer gennem en proaktiv og struktureret indsats, hvor virksomhedernes nuværende og kommende behov for arbejdskraft imødekommes og virksomhedernes rekrutteringsmuligheder styrkes.

Kernen i projektet vil være en systematisk afdækkende kortlægningsindsats for at lokalisere mangel- og flaskehalsområder blandt virksomhederne i Helsingør Kommune og styrke Jobcenter Helsingørs brug af data om rekrutteringssituationen og arbejdsmarkedets behov.
For de ledige borgere vil projektet medføre en mere målrettet indsats og opkvalificering gennem kurser, fokus på de lediges CV’er og virksomhedsrettet aktivering og dermed styrke de ledige borgeres muligheder for at komme i job.

Nogle af projektets kerne aktiviteter er:

  • Opsøgende indsats og besøg på minimum 400 store og mellemstore virksomheder inden for brancher med rekrutteringsbehov både lokalt og regionalt
  • Metodeudvikling på håndtering af indkommende jobordre, med fokus på at sikrer endnu bedre match mellem ledige og virksomhedernes behov.
  • Udarbejdelse af virksomheds tilfredshedsundersøgelse hvert halve år, med udgangspunkt i de virksomheder som er blevet besøgt.
  • Kortlægning og beskrivelse af virksomhederne og brancheopdele dem, for at lægge en indsatsstrategi, der kan sikre rekruttering og opkvalificering af arbejdskraft efter virksomhedernes behov.

Din profil:
  • Du har en relevant uddannelsesbaggrund og stærke analytiske evner
  • Du har kendskab og erfaring inden for beskæftigelsesområdet
  • Du er god til at arbejde strategisk og analytisk
  • Du kan åbne dørene til arbejdspladserne og servicere virksomheder og erfaring med opsøgende arbejd
  • Du er systematisk, resultatorienteret og struktureret og i stand til at prioritere dine opgaver.
  • Du er løsningsorienteret og kan arbejde på tværs af afdelinger og andre jobcentre mv
  • Du har gennemslagskraft, godt overblik og en høj vedholdenhed
  • Du har gode kommunikations- og formidlingsevner

Organisatorisk vil du referere til centerchefen og til lederen af Team Jobparate, og du skal afrapportere til jobcenterets ledelse minimum en gang om måneden, med vidensdeling og sparring.

Du vil sammen med ledelsen beskrive indsatsstrategien og udarbejde de nødvendige metoder, der sikrer bedre kontakt og service til virksomheder inden for mangel- og flaskehalsområderne.

Helsingør Kommune anerkender mangfoldigheden som en styrke og opfordrer derfor alle ansøgere uanset køn, alder, handicap, religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål, kan du kontakte leder af team jobparate Waled Al-Gailany på 49 28 26 05.

Ansøgningsfrist: Mandag den 19. februar 2018, ansættelsessamtalerne afholdes den 22. og 23. februar 2018.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her