Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Engageret og dygtig uddannelsesleder

Vil du være med til at omsætte strategiske målsætninger til praksisnær undervisning? Har du gode relationelle kompetencer og mod på dialog, tværfagligt samarbejde og ledelse tæt på opgaven? Så er du måske SOSU H’s nye uddannelsesleder.

Om jobbet
Som uddannelsesleder på SOSU H i Brøndby bliver du daglig leder for ca. 30 undervisere med forskellig faglighed. Vi uddanner SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter og underviser både fysisk og online. Du trives med den tværfaglige ledelsesopgave og formår at holde fokus på kvalitet, progression og helhedsorientering i uddannelsesplanlægningen – også når vi har travlt. Du mestrer desuden samarbejdet i en stor politisk styret organisation, hvor den tværgående koordinering er en vigtig del af arbejdet. Du er tæt på undervisningen og de pædagogiske, faglige og driftsmæssige opgaver. I samarbejde med underviserne og uddannelseskoordinatorerne sikrer du hver dag, at vores elever modtager god undervisning ud fra vores pædagogisk didaktiske grundlag.

På adressen i Brøndby får du en uddannelseslederkollega, og I er sammen med uddannelseslederen i Herlev ansvarlige for den daglige drift i afdelingen med omkring 90 undervisere, der arbejder i teams. Sammen refererer I til uddannelseschefen for området.

Dine primære opgaver vil være:

  • Personaleledelse – både i forhold til opgaver, samarbejde, trivsel og kompetenceudvikling
  • Pædagogisk udvikling, organisationsudvikling og forandringsledelse
  • Undervisningsplanlægning og ressourcestyring af afdelingens daglige drift
  • Tæt samarbejde med den øvrige ledelse
Om dig
Du formår at skabe engagement blandt dine medarbejdere. Du har god forståelse for både omverden og organisation, kendskab til uddannelsesområdet og mod på at tage ansvar for flere forskellige uddannelser. Du kan lide at have en tæt dialog med dine medarbejdere og kollegaer og kan initiere samarbejde og udvikling. Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • Har ledererfaring – gerne inden for uddannelsesområdet
  • Har en relevant uddannelsesbaggrund inden for pædagogik, sundhed eller undervisning
  • Har faglig indsigt i uddannelserne, lovgivningen og eleverne praksisfelt
  • Er dygtig til at planlægge, prioritere og ressourcestyre
  • Har lederuddannelse på diplomniveau
Vi tilbyder
En stilling i en lærende og udviklingsorienteret organisation. Du bliver en del af en dedikeret medarbejdergruppe, der hver dag arbejder for, at vores elever får en god uddannelse. Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på dialog, hjælpsomhed og rum til forskellighed. Vores fælles pædagogiske udgangspunkt er den levende og praksisnære undervisning. På tværs af alle vores afdelinger er det vores ordentlighed og professionalisme, der kendetegner os.

Som uddannelsesleder vil du være med til at sætte retning for og præge et uddannelsesområde med stor politisk bevågenhed på Danmarks største SOSU-skole. Du vil få ansvar, indflydelse og gode muligheder for kompetenceudvikling.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og de faglige organisationer. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Interesseret?
Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Jacob Bro, telefon 30 369 369.

Ansøgningsfrist og proces
Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag d. 20. juni. Forventet tiltrædelse er d. 1. august 2021. Vi holder første og anden samtale i uge 25. Du vil blive bedt om at løse en case i forbindelse med anden samtale.

Ansøgning med kopi af CV og eksamenspapirer sendes elektronisk via link.

Om SOSU H
På SOSU H uddanner vi fremtidens velfærdshelte - med dygtige hænder, hjertet på plads og hjernen fyldt med den nyeste viden. Vi uddanner SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter og pædagogiske assistenter og tilbyder EUX-Velfærd. Vi har desuden en 10. klasse og har mere end 3000 grundskoleelever i brobygning hvert år. SOSU H Kursuscenter tilbyder efter- og videreuddannelse inden for pleje- og omsorgsområdet og det pædagogiske felt.

Elever og kursister på SOSU H er parate til at yde en livsvigtig og professionel forskel for Danmarks syge, svage, børn, unge og ældre. På SOSU H bygger vi broer mellem mennesker. Mellem teori og praksis. Og mellem uddannelse og job. Sådan sikrer vi, at vores elever møder arbejdsmarkedet som vidende og empatiske fagprofessionelle. Hos os er der rum til forskellighed. Vi er dygtige til at imødekomme og uddanne elever og kursister med vidt forskellige aldre, kulturer og sociale baggrunde. Sammen skaber vi plads til at være, lære og levere velfærdsydelser af højeste kvalitet.

SOSU H er Danmarks største SOSU-skole med otte afdelinger fordelt over Storkøbenhavn og Nordsjælland. Og vores størrelse forpligter: Med vores fagligt dygtige medarbejdere og stærke samarbejdspartnere vil vi sammen sætte nye, høje standarder på vores uddannelsesområde og i den nationale udvikling af fagene. Vi skal være en af de toneangivende stemmer i debatten og arbejde for, at stadig flere vælger vores SOSU-skoler til. Sådan skaber vi fremtidens kernevelfærd.

Læs mere på www.sosuh.dk



Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.