Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Engageret og kundeorienteret Afdelingschef til BAUHAUS Glostrup trælast/drive-in

Afdelingschef til Trælast/Drive-in,

Kan du stå i spidsen for en hel afdeling af salgsglade medarbejdere, der har fokus på kunderne i et byggevarehus med Danmarks største udvalg? Som afdelingschef i BAUHAUS får du lidt mere ansvar og frie rammer til at give kunderne de bedste oplevelser og gøre hverdagen sjov.

Denne stilling byder på mere end spændende udfordringer og glade arbejdsdage. Du kan bl.a. glæde dig til at få:

  • ordnede arbejdsforhold, med 1-2 ugentlige lukkevagter og weekendvagt hver 4. weekend
  • mulighed for at udvikle dine lederevner og tage det næste vigtige skridt i din karriere
  • sundhedsforsikring, pensionsordning og andre personalegoder
  • Bliv den spillende træner
    Hos BAUHAUS har vi altid kunden i centrum, og vores kunder spænder bredt – fra den professionelle håndværker til den ambitiøse amatør. Som afdelingschef i vores trælast/drive-in afdeling sikrer du, at kunderne altid får en god oplevelse, når de handler deres varer – uanset deres niveau. Det gør du først og fremmest igennem dine medarbejdere, som du coacher og motiverer i service og salg, og sikrer deres løbende udvikling. Men du gør det også som den synlige leder, der går forrest ude på gulvet og viser vejen.

    Det bliver bl.a. dig, der:

  • har ansvaret for dine varegrupper, varespejl og kampagneopfølgning
  • har løbende kontakt med leverandører
  • overholder salgsbudgetter og vores stærke koncept
  • styrer den daglige drift sammen med det øvrigt ledelsesteam
  • sikrer vagtplanlægningen for dine medarbejdere
  • Et hus fuld af udvikling og arbejdsglæde
    En afdeling i vores byggevarehus er på mange måder lidt som en lille butik, du selv driver. Du får et stort ansvar på skuldrene og muligheden for at skabe resultater og sætte dit præg. Samtidig bliver du en del af et lederteam, som du kan sparre og vende dine udfordringer med.

    Vi er også stolte over vores kultur, der sætter kunden i fokus og bygger på arbejdsglæde og frie rammer. Vi vil være en arbejdsplads, som har plads til, at du og dine medarbejdere også kan have det sjovt og være kreative.

    Et konkurrencemenneske med godt gammeldags købmandskab
    Du er den nærværende leder, og du er lige så meget en ressource for dit team, som de er for dig. Du er den motiverende holdkaptajn, som kan disciplinen at sælge og rådgive og sætte kunden i fokus. Du trives i en hverdag, hvor der ofte er travlt og tempoet er højt, og følger altid dine opgaver helt til dørs – også når de er komplekse.

    Vi er åbne over for din baggrund, men vi forestiller os, at du:

  • har ledererfaring og gerne fra detailbranchen – fx som team- eller salgsleder
  • har interesse i trælast/drive-in, så skal vi nok fylde på med den faglige viden
  • har fokus på mulighederne – både for din afdeling og dine medarbejderes udviklingspotentiale
  • har en positiv tilgang til situationer og personer, og du motiveres af at lære nyt
  • er beslutningsstærk også når der skal træffes hurtige beslutninger.
  • Lyder jobbet interessant – og har du lyst til at vide mere?
    Så er du velkommen til at kontakte souschef Jesper Sørensen på 4324 0381. Vi afholder samtaler løbende, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.

    Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

    Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.