Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Engageret og nærværende Customer Success Manager til kundesupport

Brænder du for e-commerce og at yde god support i øjenhøjde med kunderne? Kan du se dig selv i en virksomhed, hvor vi dagligt udvikler os sammen, hvor humor og kollegialt sammenhold er vigtige værdier? Hos Salecto brænder vi for at levere Danmarks bedste Magento baserede e-commerce platform og derfor søger vi nu den næste Customer Success Manager til at blive en del af den ambition.
I Salecto bygger vi webshops til små og større virksomheder. Vi er kundernes erfarne og ærlige sparringspartner, fordi vi er nærværende og personlige i vores kundedialoger.
Som Customer Success Manager bliver du en vigtig nøgle i vores kunders hverdag

Du vil blive en del af vores CSM team, hvor dit fokus vile være på at supportere de eksisterende Salecto shops. I teamet har vi et godt sammenhold, hvor vi hjælper hinanden og er fælles om vores mål. Du vil få grundig oplæring i vores platform, så du vil opleve at blive tryg ved Magento og få indgående indsigt i e-commerce branchen, hvordan man driver en webshop. Dine kommunikative evner vil blive udviklet og du vil få en stærk kommerciel forståelse.

Hos os får du:

  • En arbejdsplads med en ærlig og autentisk kultur, hvor der er plads til at være menneske
  • En plads i en virksomhed hvor du kan udvikle dig
  • En plads på et hold der giver deres bedste hver dag og hvor vi bakker op om de bedste fælles løsninger
  • En arbejdsplads med sociale arrangementer, frokost, frisk frugt, pensionsordning og sundhedsforsikring

Salecto har kontor i Åbyhøj, hvor vi deler hus med 2 andre virksomheder – Conversio og Value Group. Virksomheden er tæt placeret på motorvejen og Aarhus C. Vi har skabt en medrivende arbejdsplads, hvor vi forventer af hinanden, at vi leverer et højt niveau hver eneste dag og samtidig arbejder sammen om et stærkt socialt sammenhold. Hos Salecto giver vi dig både personlig og faglig udvikling. 

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Telefonisk kundesupport af nye og eksisterende kunder
  • Besvarelse af e-mail henvendelser fra nye og eksisterende kunder
  • Oprettelse og håndtering af tekniske opgaver
  • Videoguides til kunderne og udvikling af Help Desk
  • Interne procesbeskrivelser
  • Samarbejde med vores udviklerafdeling og grafiker
  • At være et vigtigt led i vores Customer Success Afdeling, hvor du hver dag bidrager til stabil drift

Hvem er du?

  • Du trives med at hjælpe kunderne i øjenhøjde og smiler med din stemme, ved selv de sværeste spørgsmål
  • Du har måske kendskab til programmer som enten Zendesk, Magento, Wordpress, Wrike, men er ellers ikke bange for at skulle lære et nyt system at kende
  • Du har også tålmodighed med alle slags kunder – de IT stærke og nybegynderne der ikke er e-commerce eksperter selv
  • Du holder humøret højt også når der er travlt og ønsker at kunderne altid får en god oplevelse
  • Du kan arbejde i et miljø med mange afbrydelser og forskellige henvendelser løbende
  • Du er ikke bange for at håndtere kunderne når de er frustrerede og arbejder løsningsorienteret
  • Gode relationer til kunderne falder dig naturligt
  • Tænker kreativt og vil gerne bidrage til Salecto’s udvikling som virksomhed
  • Du er struktureret, pligtopfyldende og har en god energi
  • Du skriver problemfrit og har et godt kommercielt sprog 

Praktisk information:

Stillingen udgør 37 timer pr. uge. Opstart snarest muligt.

Hvis du kan se dig selv i rollen som Customer Success Manager i Salecto, så send en motiveret ansøgning samt dit CV til job@salecto.dk. Skulle du have et par spørgsmål, inden du er klar til at skrive din ansøgning, kan du også kontakte os på tlf. 8282 0101 (9-14) og spørge efter vores Lead CSM - Anne eller Produktionschef - Michael.

Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Vil du vide mere om Salecto som arbejdsplads, så besøg vores karriereside: https://salecto.dk/jobs/


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.