Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Engageret overlæge med ansvar for faglig kompetenceudvikling og kvalitetssikring (speciale ansvarlig) søges til Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital

Vores ambition er at stille diagnosen, lave en behandlingsplan og udsige en prognose for patienten og i et tværfagligt fællesskab skabe et godt patientforløb. Vi ser uddannelse af både læger og plejepersonale som et middel til at få de gode patientforløb. Vi søger en kollega, der har lyst til at løfte denne opgave sammen med os.

På Nordsjællands Hospital er Akutafdelingen er en del af FAM, hvor vi sammen med hospitalets øvrige specialer varetager de omkring 137.000 patientforløb årligt, heraf 44.000 indlæggelser og 93.000 akutambulante forløb. Vi ser således et bredt udsnit af alle akutte indlæggelser fraset gyn/obs, børn og traumer.

Vi er en afdeling bestående af 10 I-læger, 2 HU-læger, 8 speciallæger samt 110 sygeplejersker. Vi skal blive til en afdeling bestående af 14 speciallæger, som arbejder i den selvstændige Akutafdeling på Nyt Nordsjællands Hospital. Vi har egne uddannelseslæger, men skal også vokse på den front.

Akutafdelingen består af 26 modtagesenge og en traumestue med 3 lejer.

Læger og sygeplejersker i Akutafdelingen arbejder i teams omkring modtagelse og vurdering af patienter. Der er fokus på diagnostik i front. Det bidrager til, at vi stiller den rette diagnose, laver en behandlingsplan og udsiger en prognose for patienten. Vi arbejder tæt sammen med de øvrige specialer for konstant optimering af de tværgående patientforløb.

Omkring 2024 flytter Akutafdelingen ind i Nyt Nordsjællands Hospital, der med nye rammer skal imødekomme kravene til fremtidens sundhedsvæsen.

I Akutafdelingen arbejdes der konstruktivt med hospitalets 9 kommuner om nye veje udi tværsektorielt arbejde med udgående funktioner. Udskrivningsteam sikrer ordentlig og korrekt udskrivelse af borgere. Vores Tværsektorielle Team vil gradvist blive udvidet med henblik på håndtering af den multisyge patient, som forventes udskrevet efter en kort indlæggelse i Akutafdelingen. Disse patienter kan færdigbehandles i eget hjem ved hjælp af vores udekørende funktion.

Vores forventning til dig:

Klinisk:

  • Du er speciallæge i akutmedicin
  • Du indgår i det daglige kliniske arbejde med et maksimalt tidsforbrug på 50% af den samlede arbejdstid
  • Du vil være med til at sikre at det lægelige arbejde udføres med udgangspunkt i kvalitet (sundhedsfaglig, organisatorisk og patientoplevet), effektivitet, individualitet og patientsikkerhed
  • Du deltager i vagtarbejde samt weekend og helligdagsarbejde efter aftale
Pædagogisk:

  • Du, i samarbejde med UAO, og ledende overlæge sikrer at den postgraduate uddannelse udbygges og overvåges
  • Du vil være med til supervisere undervisning/vejledning af plejepersonale og andre samarbejdspartnere i funktionsrelevante opgaver
  • Du opsøger og kan formidle faglig information til afdelingens øvrige læger

Administrativt:
(De administrative arbejdsopgaver kan efter ønske delegeres).

  • Du er referenceperson til afdelingsledelsen vedr. de til funktionen knyttede opgaver og forpligtelser
  • Du forestår udfærdigelse og løbende revision af de til funktionen knyttede faglige instrukser i samarbejde med ledende overlæge
  • Du har ansvaret for at behandlingsvejledninger er baseret på nyeste anbefalinger fra de nationale selskaber og – for specialepatienternes vedkommende – er tilblevet i dialog med relevante specialer på NOHDu er med til at sikre, at de rette kompetencer er til stede til for at løse Akutafdelingens opgaver
  • Du vil være med til at en høj faglig standard opretholdes i takt med at Akutafdelingen udvider og hjemtager behandlingsansvar for flere opgaver
  • Du vil bidrage til fortsat udvikling af samarbejdet med primærsektoren og andre samarbejdspartnere, herunder specielt samarbejdet med hospitalets øvrige afdelinger
  • Du vil være repræsentant for ledende overlæge i aftalte regionale og nationale fora
  • Du vil bidrage til optimering af dokumentation og registrering
  • Du vil være ansvarlig for kvalitetsarbejdet og patientsikkerheden i Akutafdelingen, og i den forbindelse via Epic anvende SP til data- og aktivitetsopgørelser
Vi tilbyder:

  • En afdeling i rivende udvikling, med mulighed for at være med til at sætte retning på det akutmedicinske område
  • Mulighed for at være rollemodel for fremtidens akutlæger og sætte dit præg på deres uddannelse
  • Mulighed for relevant faglig opdatering i forbindelse med faglige møder i ind og udland
  • Tværfagligt samarbejde indenfor egen afdeling og på tværs af FAM
  • At du sammen med dine kolleger kan sætte retning for afdelingen
Løn og ansættelse:

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er søndag den 17. januar 2021, og der afholdes ansættelsessamtaler torsdag den 21. januar 2021.

Tiltrædelse 1. marts 2021 eller efter aftale




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.