Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Engageret social- og sundhedsassistent til aftenvagt på Plejecentret Kærbo

Har du ligesom os humor og tænker positivt? Sætter du pris på den gode hverdag for beboere og kollegaer? Har du lyst til at samarbejde i et godt team af kollegaer?   
 
Kærbo er et lille hyggeligt sted med 56 unikke beboere – beliggende på Rothesgade i hjertet af Østerbro. På Kærbo har vi fokus på trivsel og medbestemmelse for både personale og beboere, og vi vægter samarbejde og tillid højt.
 
På Kærbo kan du indgå i et team, hvor vi er i rivende faglig udvikling. Vi arbejder p.t. med PDSA-forbedringsindsats på medicinområdet og sygeplejefaglig dokumentation i vores nye journalsystem. Vi arbejder med det gode madliv og har netop fået nye dygtige huslæger. Samtidig er vi ved at styrke demensindsatsen på Kærbo. 
 
Hvis du synes, det lyder spændende, så er det på Kærbo du skal være.   
  
Om stillingen
Som social- og sundhedsassistent i aftenvagten varetager du pleje og omsorg i det ene af vores tre teams sammen med en kollega.
 
Stillingen er på 28 timer ugentligt i 5:2-rul med arbejdsdage enten mandag og tirsdag eller onsdag og torsdag og arbejdsweekend hver 2. weekend. Tiltrædelse 1. marts/1. april 2018 eller efter aftale.
 
Vi mangler dig, der   
  • som social- og sundhedsassistent udøver pleje og sundhedsfaglig dokumentation af høj kvalitet
  • brænder for gerontologi og vil gøre en positiv forskel for Kærbos beboere ved at skabe et godt og trygt hverdagsliv med medbestemmelse og beboerdemokrati   
  • har erfaring i arbejdet med demente   
  • vægter det gode samarbejde mellem beboere, pårørende og kollegaer højt   
  • er mødestabil, vil være med til at ”løfte opgaven i flok”   
  • ønsker at være aktiv i udviklingen på Kærbo, og som ikke er forskrækket ved digital dokumentation   
  • er anerkendende, medinddragende og på trods af mange bolde i luften kan være handlekraftig og bevare et højt humør   
  • kan se dig selv i Kærbos værdisæt om sammenhold, samarbejde, ansvar og respekt   
Kan du se dig selv i ovenstående, så er det netop dig, vi søger på Kærbo.   
 
Er du interesseret?   
Hvis du har lyst til at besøge os eller gerne vil vide mere om stillingen, kontakt venligst afdelingsleder Henriette Nimb på 2929 6204 eller Katrine Maldonado på 2929 6218.   
Du kan også læse mere på vores hjemmeside: www.plejecentretkaerbo.kk.dk.
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
 
Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 28. februar 2018.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her