Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Engageret souschef 37 timer til børnehuset Elverdammen pr. 1. april 2018

Vi søger en souschef der har mod og lyst til at arbejde med pædagogisk udvikling både i dagligdagen og i hele organisationen.
Du skal indgå i et eksisterende ledelsesteam, hvor du skal varetage teamleder funktionen i børnehaveteamet, samtidig med at du varetager rollen som souschef.

Vi forventer, at du som souschef har interesse for og lyst til ledelsesarbejde, herunder personaleledelse og kvalitetsudvikling. Du kan indgå loyalt i et tæt samarbejde med leder og kan tackle dobbeltrollen som kollega og ledelsesperson. Du vil med børnene i centrum være med til at udvikle den pædagogiske praksis, i stadig dialog med kollegaerne og forældre. Omkring 1. maj 2018 flytter vi til et helt nybygget svanemærket hus på Christianshøj, hvor du skal være med til at skabe en ny fælles kultur og struktur i et fælles hus. I perioden 1 april til 1 maj skal du arbejde i vores vuggestuehus og være med til bl.a. at beslutte hvilke ting der skal med fra det gamle hus, så vi er klar til indflytning 2 maj. Du får således stor indflydelse på rutiner og ny struktur i det nye hus.

Du kan forvente at møde en personalegruppe der til stadighed arbejder på at sikre en høj kvalitet i det pædagogiske arbejde, samt et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø hvor, dialog, fleksibilitet, ansvarlighed, planlægning og humor er vores grundsten.

Vores profil er ”sproglig forståelse”, hvilket betyder, at vi i det daglige pædagogiske arbejde har særlig fokus på udviklingen af børnenes sproglige kompetencer bl.a. i de daglige samtaler/dialoger med børnene, dialogisk læsning, filosofiske samtaler, sange og rime og remser.

I Gladsaxe arbejder vi ud fra en anerkendende grundholdning til børn og voksne samt et fælles barne- og læringssyn. Det betyder, at vi pædagogisk arbejder ud fra fælles læringsmål, der løbende dokumenteres, og dette kaldes DAP (Didaktisk anvendt pædagogik).

I Gladsaxe kommune har vi gode muligheder for motion så som fitness, yoga, gratis adgang til svømmehaller, samt en feriefond, hvor det er muligt at leje sommerhuse.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter overenskomsten og principperne om Ny løn.

Du er meget velkommen til at komme og se børnehuset (børnehavehuset), inden du sender din ansøgning. Du skal bare ringe på telefon 39 69 61 42 og lave en aftale med Børnehusleder Eva Møller.

Lyder dette som en stilling for dig. Så send en ansøgning senest mandag 12. februar 2018. Vi tager ansøgerne løbende til samtale.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her