Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Engageret studentermedhjælper til Center for It, Medico og Telefoni

Er du i gang med studier inden for it, sundhed eller anden relevant uddannelse, og har du minimum et år tilbage af din studietid? Er du systematisk, struktureret, lærenem, og har du et stort servicegen? Kan du lide at løse forskellige administrative IT-opgaver? Og har du lyst til at være en del af en travl og spændende offentlig organisation med fokus på sundheds-IT? Så er du måske den studentermedhjælper, vi leder efter i Sektion Billeddiagnostik i Center for It, Medico og Telefoni (CIMT).

Om opgaverne
Vi har en række administrative samt IT-opgaver, som du skal løse selvstændigt, og som du skal have lyst til at give dig i kast med.

Dine primære opgaver vil være:

  • oprydning i vores billedsystem, PACS
  • oprydning i brugeradgange til vores programmer
  • overvågning og oprydning i forhold til brugernes anvendelse af de nyeste versioner af vores programmer
  • at køre overvågningsopgaver
  • indsamling af information til rapportering for driftsdelen
  • almindeligt kontorarbejde såsom indkaldelse til møder, referat notater m.m.
  • sags-opfølgning
Derudover vil der være administrativ assistance i forbindelse med systemtests samt ad hoc data-opgaver.

Om dig
Vi forventer, at du har stor flair for IT og tager ansvar i løsningen af dine egne opgaver.

Derudover forventer vi, at du:

  • er vant til at anvende Microsoft Office (Word, Excel, Power point) som en del af din værktøjskasse
  • er god til at fange detaljen i data
  • har hurtighed i samstilling af data
  • trives med forskelligartede opgaver
  • er lærenem – også hvad angår kommunikationsopgaver
Af personlige egenskaber ønsker vi, at du er serviceminded, pålidelig og kvalitetsbevidst. Som person har du evnen til at samarbejde og skabe relationer og kan håndtere at blive afbrudt. Du skal desuden være omstillingsparat i en organisation under udvikling, hvor dine opgaver kan have skiftende karakter.

Vi tilbyder
Vi tilbyder spændende og varierede opgaver i et dynamisk miljø, med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du får dygtige kollegaer og et stærkt fællesskab.

Vi har store ambitioner og højt til loftet og har ofte mange bolde i luften. Vi lægger vægt på en uformel omgangstone og en flad struktur, hvor vi løfter i flok og glæder os til at komme på arbejde – fordi vi har det sjovt sammen, og fordi vi gerne vil gøre en forskel.

Om os
Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) er med cirka 1.000 ansatte Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi. Vi driver, supporterer og udvikler It, medico-udstyr og telefoni på Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre, i alt ca. 46.000 ansatte. Vi har et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder. I CIMT skaber vi grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen. Det er et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv.

Billeddiagnostikken beskæftig sig med IT understøttelsen af de systemer, RIS og PACS, der anvendes på røntgenafdelingerne og de nuklearmedicinske afdelinger ved billeddiagnostiske undersøgelser.
Vi er et team på otte medarbejdere, fordelt på fire It-teknikere og fire applikationsspecialister. Vi indgår i et tæt samarbejde med hospitalerne om at sikre at hospitalerne har de fornødne It tekniske muligheder for at kunne udføre gode og sikre patientundersøgelser indenfor billeddiagnostikken.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Pernille Iversen på e-mail: pernille.iversen@regionh.dk. eller teamkoordinator Susan Holmboe på e-mail: susan.holmboe@regionh.dk.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for administrations- og It-personale m.fl.

Arbejdstiden er 12 timer pr. uge med fleksibilitet i eksamensperioder.

Du kommer til at sidde hos CIMT på Lyngbyvej 28, 2100 København Ø.

Ansøgningsprocedure
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV samt andre relevante dokumenter gennem vores online rekrutteringssystem senest mandag den 19. oktober kl. 12.

Vi holder ansættelsessamtaler kort efter ansøgningsfristens udløb i uge 44 med henblik på ansættelse snarest muligt.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.