Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Engageret udviklingschef til stærkt team

Vores nuværende udviklingschef har fået en ny stilling i virksomheden, og vi søger derfor en ny, stærk udviklingschef med indsigt i og interesse for produktudvikling. 

Om Jobbet

Udviklingsafdelingen består i dag af 11 kompetente medarbejdere med forskellige fagligheder. Afdelingens fornemste opgave er at sikre optimale løsningsmodeller i arbejdet med tilretninger og forbedringer af det bestående produktprogram. Dertil kommer udvikling af nye produkter. Som ny udviklingschef kommer du til at stå i spidsen for hele teamet og får ansvaret for ledelsen af medarbejderne i et arbejdsmiljø, der motiveres af vidensdeling, idegenerering og effektivitet. I dagligdagen bliver du den "spillende træner" og tager aktivt del i afdelingens opgaver. Du får reference til den administrerende direktør og bliver en del af virksomhedens ledergruppe. 

Som nogle af de øvrige opgaver kan nævnes:

  • ansvarlig for produktudvikling herunder konstruktion og dokumentation af produkter
  • lede udviklingsprojekter og prioritere udviklingsressourcerne
  • aktiv ledelse og coaching af afdelingens medarbejdere
  • udarbejdelse af produktudviklingsplaner samt gennemførsel af produktudviklingsprojekter i henhold til fastlagte planer

Om dig

Den ideelle kandidat har en teknisk faglig baggrund. Du kan eks. være uddannet produktionsteknolog eller tilsvarende. Du har formodentligt har erfaring fra en lignende stilling,  eller du har med dine tidligere ansættelser opbygget kompetencer til at varetage stillingen.

Ledelsen af dit team er nøgleordet, og dine personlige og ledelsesmæssige kompetencer er vigtige. Vi forventer, at du har erfaring med og interesse for ledelse og udvikling af kvalificerede medarbejdere, og at du:

  • er selvstændig og ansvarsbevidst og samtidig en teamplayer
  • kan bevare overblikket og håndtere mange bolde i luften ad gangen
  • er struktureret, kvalitetsbevidst og kan opbygge struktur og realistiske tidsplaner
  • har et højt drive, der virker afsmittende på dine omgivelser.

Yderligere informationer om stillingen fås hos adm. direktør Carsten R. Jensen på tlf. 23333190.

Vi tilbyder 

en spændende og udfordrende stilling i en effektiv, velkonsolideret og international virksomhed, hvor opgaverne løses i tæt samarbejde mellem dygtige kolleger i et dynamisk og uhøjtideligt miljø. Lønnen forhandles efter kvalifikationer, og der tilbydes attraktive kantineforhold, pensionsordning, sundhedssikring samt vækstbonus. 

Vi holder løbende samtaler, og du skal derfor ikke vente for længe med at sende din ansøgning via "søg jobbet" (øvrige ansøgninger kommer ikke i betragtning), hvis dette lyder som den helt rigtige stilling for dig. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

 

AC Hydraulic A/S er en del af AC Group koncernen.

AC Group A/S ejer virksomhederne AC Hydraulic A/S, Hydraflex A/S, NH Handling A/S, Intopit A/S, AC Service A/S, AC Motor Parts A/S og AC Estate A/S. Koncernen beskæftiger mere end 250 medarbejdere og har en samlet årlig omsætning på over 350 mio kr. Eksporten til mere end 50 lande udgør ca. 80 % af omsætningen. Koncernen er 100% danskejet gennem 3 generationer.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.