Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Enhedschef til Teknik- og Miljøforvaltningen

København er i konstant forandring og udvikling.

Vil du være med til at forvalte rammerne for udviklingen af miljøet og bylivet i landets hovedstad? Vil du bidrage til at udvikle myndighedsområdet i København, herunder medvirke til at skabe kortere sagsbehandlingstider, større kundetilfredshed og etablere et nyt kontaktcenter? Så er du måske vores nye enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen, Bygge-, Parkerings- og Miljømyndigheden.  

Enheden for Virksomheder og Byliv er en del af Teknik- og Miljøforvaltningen og en central medspiller for mange af kommunens virksomheder. Der er et meget bredt fagligt spænd i ansvarsområdet. Fra de største produktionsvirksomheder, som skal miljøgodkendes, til den lille sidegadecafé, der skal have rammer for sin udendørsservering.

Miljøopgaverne omfatter godkendelser og tilsyn af et bredt spænd af industrivirksomheder, kulturaktiviteter og forsyningsprojekter. Bylivsopgaverne omfatter bl.a. tilladelser og tilsyn med butikker, restauranter, stadepladser og mobilt gadesalg.

Virksomheder og Byliv er en relativt nyetableret enhed. Du bliver chef for 23 dedikerede medarbejdere, som alle har et stort fagligt engagement og et stærkt kollegialt fællesskab – og ikke mindst så brænder alle for at skabe fremtidens København.

Medarbejderne udfordres ofte i spændingsfeltet mellem ansøgeres og naboers interesser, den gældende lovgivning, erhvervsinteresser og politiske ønsker. Vi lægger vægt på at være hurtige og effektive, med ansøgerne i centrum. Vi skal træffe lovlige og korrekte afgørelser, så omverdenen oplever, at vi er åbne, forudsigelige og giver god vejledning.

Kerneopgaven er at agere som den kompetente og moderne myndighed, der har et naturligt fokus på ressourcer og resultater.

Vi er midt i at etablere et nyt kontaktcenter, og du vil sammen med afdelingens øvrige enhedschefer blive stærkt involveret i centrets fremtidige drift, der vil ske i et tæt samarbejde med Borgerservice.

Du kan læse mere om Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning på kommunens hjemmeside: www.kk.dk/tmf.

Om dig
Du har en relevant uddannelse og gerne en lederuddannelse. Du har praktisk ledelseserfaring og stor lyst til at arbejde i en drifts-og serviceorganisation. Du har formentlig faglige erfaringer fra miljøområdet og et godt indblik i kommunernes opgaver på myndighedsområdet. Du trives med at arbejde i et politisk påvirket miljø, i krydsfeltet mellem faglighed, ledelse og politiske prioriteringer. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at gennemføre digitaliseringsprojekter.

Man kan også sige om dig, at du

  • er en teamplayer og bidrager aktivt til at udvikle din organisation og det ledelsesteam, du er en del af
  • er effektiv og vedholdende i dine indsatser
  • involverer dine medarbejdere og kolleger, som du udvikler effektive beslutninger og løsninger sammen med
  • kan prioritere i en travl hverdag med mange mål
  • skaber og trives med en aktiv feedbackkultur
  • er socialt kompetent og skaber og vedligeholder relationer

Du taler og skriver dansk på et højt niveau og har god erfaring med at udarbejde skriftlige produkter som en central del af det daglige og langsigtede arbejde. 

Vi tilbyder

  • et meget stærkt fagligt miljø, der ønsker at være på forkant
  • stor opmærksomhed omkring vores indsats og service
  • en arbejdsplads centralt på Islands Brygge
  • en respektfuld og uhøjtidelig omgangsform i et velfungerende ledelsesteam
  • mulighed for hjemmearbejde, når opgaven tillader det

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til cheflønaftalen for Københavns Kommune og gældende overenskomst. Enhedschefer i Teknik- og Miljøforvaltningen aflønnes indenfor et lønspænd mellem 49.103 kr. og 56.515 kr. om måneden plus pension på 20,17%.

Vi ønsker stillingen besat senest den 1. april 2021.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Hans Christian Karsten på 2018 5489 eller sekretariatschef Stina Siemsen på 4022 7839.

Søg via nedenstående link senest søndag den 17. januar 2021
Vi afholder første runde samtaler mellem den 26. og den 29. januar 2021.
Vi afholder anden runde samtaler mellem den 4. og den 5. februar 2021.
Du skal være forberedt på, at der vil være en personlighedstest og en case umiddelbart inden anden samtale.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.050 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 3 mia. kr.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.