Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Enterprise Sales Executive - GoLearn

DEDIKATION søger en erfaren Enterprise Sales Executive til at hjælpe et allerede stærkt hold af sælgere med at indtage B2B-markedet for E-learning i hele Norden. Dit salg skabes gennem newbizz-møder med direktører og HR-chefer i nogle af Danmark største virksomheder, og du bliver en vigtig spiller i kampen om at vinde markedsandele.

Digital kompetenceudvikling er omdrejningspunktet hos GoLearn, og referencelisten tæller allerede store organisationer som ISS, Dansk Industri og Securitas. Du får rig mulighed for at definere din egen arbejdsdag, når du videreudvikler kundeporteføljen og dermed sikrer den fortsatte vækst hos GoLearn via newbizz og logojagt.

Primære opgaver
I stillingen som Enterprise Sales Executive skal du forvente at afholde minimum 6-8 ugentlige nysalgsmøder. Du får selvstændigt budgetansvar og skal drive processen fra første møde til underskrevet kontrakt – herunder:
  • Afholdelse af kundemøder (online såvel som fysisk)
  • Etablering af stærke relationer til HR- og C-Level beslutningstagere
  • Udarbejdelse af tilbud
  • Salgsopfølgning og pipelinestyring (Pipedrive CRM)
  • Kontraktforhandling og -indgåelse
Du får serveret dine kundemøder af vores mødebooking- eller marketingafdelingen, men du skal ikke være for fin til selv at løfte røret og booke møder, hvis det er nødvendigt.

Kompetencer og egenskaber
Vi forventer, at du har minimum 5 års erfaring med B2B-salg – meget gerne fra en SaaS-virksomhed – og ikke mindst at du har en stærk forretningsforståelse og kan begå dig troværdigt på C-Level niveau.
Derudover forventer vi, at du:
  • Kan dokumentere gode resultater fra løsningssalg
  • Har en stærk salgsteoretisk værktøjskasse og evner at omsætte teori til praksis
  • Er god til at skabe relationer og opfattes som en troværdig rådgiver
  • Drives af ambitiøse mål og får energi af at skabe resultater
  • Har kørekort til personbil
Som en del af et stærkt salgsteam med seks dygtige kollegaer lægger vi vægt på, at du har en proaktiv indstilling til salgsarbejdet. Samtidig forventer vi, at du er udadvendt og formår at inspirere og skabe værdifulde relationer blandt kunder såvel som kollegaer.

Faglig udfordring, ansvar og fællesskab
Som Enterprise Sales Executive får du frihed under ansvar, og du får i høj grad mulighed for at præge din egen arbejdsdag og faglige udvikling. Samtidig bliver du en del af en stærk virksomhedskultur med højt til loftet og en uformel tone, hvor du blandt andet får gratis fitness, en ekstraordinær frokostordning, mulighed for billig take away samt luksuskaffe, frugt og sodavand ad libitum.

Med stillingen følger en attraktiv lønpakke og en god bonusordning, og du får base i vores nye lokaler i Ballerup, hvor du vil opdage, at high-performance og en sjov arbejdsdag går hånd i hånd.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Laudrup på tlf. 71 74 74 78. Opstart ønskes hurtigst muligt, ansøgninger behandles løbende og vi ansætter, så snart den rette kandidat er fundet.

DEDIKATION - Hire for attitude, train for skills!
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.