Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Entrepriseleder

For Entreprenørfirma Gert Møller søger vi en energisk og ansvarsbevidst Entrepriseleder til at varetage en af virksomhedens nøglefunktioner.

Om Entreprenørfirma Gert Møller

Entreprenørfirma Gert Møller har været beskæftiget i entreprenørbranchen i mere end 50 år. I 1963 var Gert Møller medstifter af Entreprenørfirma Brdr. Møller A/S i Aarhus. Men i 1985 startede Gert Møller egen selvstændig virksomhed med det formål at udføre jord- og anlægsarbejder.

I dag lægges hovedvægten på vej- kloak- og byggemodningsentrepriser, som giver fast beskæftigelse til cirka 20 medarbejdere, hvortil firmaet har en passende maskinpark.

I 2007 blev de første skridt til et generationsskifte taget. Kim Møller og Susanne Bjerregaard er således medejere og aktive i virksomhedens drift. Kim har siden 1992 fungeret som formand og maskinfører. Han har siden efteruddannet sig som autoriseret kloakmester. Susanne har været ansat siden 2004, hvor hun har stået for virksomhedens økonomifunktion.

Læs mere om Entreprenørfirma Gert Møller her: https://www.gertmoller.dk

Stillingen

Vores dygtige entrepriseleder har fået nye udfordringer, så vi søger nu hans afløser. Du bliver projektleder på virksomhedens entrepriser og derudover hjælper du til, hvor du kan med administrative opgaver. Du vil få stor indflydelse på dit job og din egen udvikling.

Som Entrepriseleder er det dit ansvar at planlægge og gennemføre projekter fra start til slut. Dette sker i tæt samspil med formanden og den økonomiansvarlige. Du har ansvaret for hele projektet fra tilbudsgivning, opfølgning og kontrol med de emkelte elementer, økonomistyring og aflevering. Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

  • Tilbudsberegning og tilbudsgennemgang
  • Indhentning af priser fra underleverandører
  • Koodinering i forhold til medarbejdere og udstyr
  • Månedlige aconto begæringer
  • Kvalitetssikring
  • Projektøkonomi

Derudover hjælper du til på kontoret med forefaldende administrative opgaver. Da dette er en mindre virksomhed, er det forventeligt, at du bidrager, hvor du har tiden og kompetencerne til det.

Din baggrund og faglige kvalifikationer

Der kan være flere indgangsvinkler til denne stilling. Den ideelle kandidat har erfaring fra en lignende stilling i en rådgiver- eller entreprenørvirksomhed med byggemodnings- og/ eller kloakeringsprojekter.

Vi forestiller os om dig:

  • Du er måske oprindeligt uddannet håndværker eller maskinfører, med en teknisk overbygning eller projektlederuddannelse. Alternativt har du f.eks. en ingeniør uddannelse, kombineret med den rette erfaring
  • Du har erfaring i rollen som entrepriseleder/ projektleder med lignende projekter
  • Du er en rutineret IT bruger
  • Du er en erfaren bruger af office pakken, herunder særligt Excel

Din personlighed

Du er en fagligt velfunderet person, som forstår at få tegninger og teknisk dokumentation til at udmønte sig i gode, rentable projekter. Det er derfor vigtigt, at du kan forene din egen faglige struktur- og detaljesans med en åben og kommunikerende tilgang til dine kollegaer.

Der lægges vægt på følgende:

  • Du er omhyggelig og detaljeorienteret opgaveløser, der arbejder ihærdigt med alle slags opgaver
  • Det er vigtigt, at din væremåde er med til at skabe stabilitet og tillid fra andre
  • Du holder af at have en bred berøringsflade, både internt i organisationen og eksternt
  • Udfordringen om løbende forbedringer virker motiverende på dig
  • Du er åben omkring dine synspunkter, tager ansvar og bidrager bredt med din indsats
  • Du er en robust person, der kan have mange bolde i luften og bevare overblikkket

Interesseret? Send os hurtigst muligt din ansøgning ved at klikke på knappen her i annoncen. Vi glæder os til at høre fra dig.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.