Epidemiologer til RKKP Aarhus, Odense eller Frederiksberg

RKKP søger 2 kliniske epidemiologer til databaseret kvalitetsudvikling med udgangspunkt i de kliniske kvalitetsdatabaser

 
Brænder du for datadrevet kvalitetsudvikling? Har du lyst til at arbejde med at sikre, at nationalt vedtagne indikatorer til monitorering af kliniske områder anvendes bedst muligt, gennem et stadig mere kvalitetsstyret og datadrevet sundhedsvæsen? Så er du måske vores nye kollega.
 
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) søger to kliniske epidemiologer til  faste stillinger med tiltrædelse 01.05. 2018.
 
Om RKKP
RKKP har til opgave at sikre en optimal udnyttelse af det store potentiale for kvalitetsudvikling, der findes i de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. RKKP udgør infrastruktur for ca. 70 støttede landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) og varetager bl.a. support af kliniske kvalitetsdatabaser i relation til epidemiologi, biostatistik, datamanagement, it-drift og udvikling samt koordination og kommunikation. 

Du vil få ansættelse i Afdeling for databaseområde 3: Psykiatri, Gynækologi/obstetrik og Kroniske Sygdomme, som samarbejder med og varetager drift og udvikling af databaser inden for disse sygdomsområder.


Vi tilbyder 

  • et spændende og udviklende job i et dynamisk miljø
  • en god blanding af drifts- og udviklingsopgaver inden for epidemiologi i relation til klinisk kvalitetsudvikling på nationalt niveau
  • en arbejdsplads, hvor der lægges vægt på at kunne supplere hinanden og bruge hinandens kompetencer
  • gode og erfarne kolleger, der gerne bidrager med faglig sparring og støtte og med stor mulighed for selv at præge den daglige arbejdstilrettelæggelse
  • en professionel organisation med en uhøjtidelig omgangstone
Afdelingens 18 medarbejdere arbejder selvstændigt, men med høj grad af samarbejde og videndeling i de interne processer, herunder også med de øvrige medarbejdere i RKKP.


Dine opgaver
Som klinisk epidemiolog i RKKP vil hovedopgaven være at varetage driften af et antal kliniske kvalitetsdatabaser i samarbejde med den resterende del af teamet omkring den enkelte database. Dine opgaver vil blandt andet være:
  • Bistand til databasernes styregrupper med epidemiologisk metode i relation til årsrapportproduktion og løbende afrapportering fra databaserne
  • Ansvar for analyser og epidemiologisk fortolkning af resultaterne for udvalgte kliniske databaser samt mødedeltagelse og sparring med databasernes styregrupper
  • Klinisk epidemiologisk rådgivning af kliniske samarbejdspartnere og eksterne forskere
  • Præsentation af resultater og fortolkningsvejledning
  • Dokumentation af databasernes indhold, herunder specifikation af population og kvalitetsindikatorer
  • Deltagelse i videreudvikling af de epidemiologiske metoder, der benyttes i analysen af databasernes data
  • Bidrag til udvikling og vedligehold af manualer og skabeloner

Din profil
Vi lægger vægt på, at du har erfaring indenfor epidemiologisk metode samt har en relevant akademisk uddannelse, gerne ph.d.-grad
Herudover vil det være en fordel at have erfaring med monitorering og udvikling af kvalitet i sundhedsvæsenet, gerne inden for psykiatrien og/eller kroniske sygdomme samt kendskab til brug af data fra de nationale sundhedsregistre.
 
Personligt er det vigtigt, at du:
  • er god til at samarbejde på tværs af forskellige faggrupper, både internt og eksternt
  • systematisk, analytisk og i stand til at skabe overblik
  • er en god formidler, både på skrift og i tale kan skabe og bevare et overblik
  • holder af at arbejde selvstændigt, men samtidig værdsætter at være en del af holdet
  • har gennemslagskraft

Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter via vores online system senest mandag den 26.02.2018. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i København den 8. marts 2018.
 
Du kan læse mere om RKKP på http://www.rkkp.dk/om-rkkp/  og http://www.rkkp.dk/om-rkkp/den-interne-organisation 
Hvis du har lyst til at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Katrine Abildtrup Nielsen på telefon 2966 4295 eller mail kaabni@rkkp.dk .



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her