Vi søger en psykolog med tydelig neuropsykologisk interesse til vores børnepsykologteam bestående af 5 psykologer.
Teamet varetager opgaver i forhold til børn og forældre tilknyttet Epilepsihospitalets Børneafdeling.
Den primære arbejdsopgave er neuropsykologiske undersøgelser.
Vi lægger vægt på en grundig og nuanceret afdækning af det enkelte barns kognitive funktionsniveau i relation til epilepsisygdommen. I udredningsarbejdet er vi også opmærksomme på barnets trivsel, sociale kompetencer og familiemæssige forhold, ligesom der ofte er berøringsflader med neuropsykiatriske problemstillinger. Arbejdet foregår både monofagligt og i tæt internt tværfagligt samarbejde med læger, sygeplejersker, pædagoger, lærere og ergo- og fysioterapeut.
Vi søger som udgangspunkt en børnepsykolog med erfaring med kognitive undersøgelser. Men nyuddannede med særlig interesse for børneneuropsykologi er også velkomne til at søge.
Psykologens opgaver vil især være:
- Neuropsykologisk udredning, testning og vurdering af børn med epilepsi.
I den aktuelle stilling forventes hovedparten af opgaver at omhandle børn i tidlig skolealder. - Samarbejde i tværfaglige teams omkring udredning af barnet og videreformidling af undersøgelsesresultater og tværfaglige observationer.
- Rapportskrivning, som kan være en omfattende opgave hos os.
Hos os får du:
- Intensiv oplæring i neuropsykologiske undersøgelser
- Indgående kendskab til epilepsi igennem undervisning og oplæring
- Et inspirerende arbejdsmiljø
- Fleksible arbejdsforhold med gode fysiske rammer
- Et godt kollegialt fællesskab
Neuropsykologisk Afdeling på Filadelfia består af 10 engagerede psykologer.
Afdelingen er organisatorisk placeret i enheden Skole, Psykologer og Specialrådgivning på Epilepsihospitalet.
Yderligere oplysninger fås hos faglig leder for psykologerne Tina Grøndahl Olsen, tlf. 25299046.
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Arbejdstiden er på 37 timer, men vi er åbne for drøftelse af dette.
Tiltrædelse pr. 01.05.2021.
Ansøgningsfrist d. 05.03.2021.