Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Epilepsihospitalet søger en kemiker/molekylærbiolog

Filadelfias laboratorium søger en kemiker/molekylærbiolog på fuld tid snarest muligt.

Laboratoriet er specialiseret inden for to områder: Medikamentbestemmelser i blod (antiepileptika og psykofarmaka) hvor laboratoriet har en landsdækkende funktion, og genetiske analyser, hvor vi afdækker patientens evne til at omsætte visse medikamenter. Laboratoriet deltager i forsknings- og udviklingsopgaver samt kliniske afprøvninger. Derudover udfører vi også almindelige biokemiske analyser.

Væsentligste udstyr på medikamentområdet: uplc-MSMS, HPLC og en prøveforberedelsesrobot. Genotyping (CYP tests) udføres med real time PCR udstyr.

Kompetencer

  • Viden/interesse inden for medikamentområdet samt viden og kundskaber inden for molekylærbiologien, herunder kendskab til PCR teknikker og opsætning af tests
  • Kendskab til og interesse for instrumentsoftware og automatisering af processer
  • Interesse for instrumentteknik

Opgaverne og ansvar inden for kompetencefelterne:

  • Vedligeholdelse af analysesortiment, problemudredning ved driftsforstyrrelser, metodeforbedringer samt opsætning af nye analyser/tests
  • Rådgivning og resultattolkning til rekvirenter samt deltagelse i klinisk- farmakologisk forskning vil ligeledes være elementer i jobbet
  • Deltagelse i rutinen på medicinområdet ved sygdom, ferie eller lignende
  • Deltagelse i vedligeholdelse og udvikling af kvalitetsstyringssystemerne
  • Undervisningsopgaver såvel internt på laboratoriet som eksternt kan komme på tale

Vi tilbyder:

  • et selvstændigt og afvekslende job, der spænder vidt med gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • en afdeling i udvikling, der bl.a. betyder løbende opsætning af nye metoder og optimering af arbejdsgange for at sikre en rationel drift
  • engagerede kolleger med lyst til udvikling, - vi er en lille, men effektiv afdeling med 6 ansatte, sammensat af en farmaceut, en kemiker/molekylærbiolog, bioanalytikere og laboranter

Vi søger en person, der:

  • er let at samarbejde med, som kan trives i et travlt miljø i en lille afdeling
  • er resultatorienteret, serviceorienteret og kvalitetsbevidst
  • har lyst til at deltage i laboratoriets fortsatte udvikling, og med lyst til blandingen af rutinedrift, udvikling og forskning, gerne med en Ph.d. baggrund
  • er fleksibel og selvstændigt kan koordinere og prioritere en opgaveportefølje

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til laboratorieleder Jan Borg Rasmussen på telefon 5827 1174 eller 2680 4518. Mail: jbram@filadelfia.dk. Laboratoriets hjemmeside: http://www.laboratoriet.filadelfia.dk. Se stilling- og funktionsbeskrivelse i opslaget på vores hjemmeside.

Løn og ansættelsesvilkår I henhold til gældende overenskomst. Børneattest bliver indhentet.

Søg online via http://www.filadelfia.dk

Ansøgningsfrist mandag den 23. april 2018. Ansættelsessamtaler gennemføres i ugerne 17 og 18.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her