Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Epilepsisygeplejerske

Så har du chancen for at blive en del af vores fantastiske team af 14 sygeplejersker og 2 social- og sundhedsassistenter.

Vi søger en sygeplejerske på 37 timer om ugen med interesse for epilepsi- og anfaldspatienter.


I Neurologisk Ambulatorium arbejder vi tværfagligt i vores forskellige teams bestående af læger, neuropsykologer, lægesekretærer, neurofysiologiassistenter, bioanalytikere, ph.d. studerende og en ingeniør.

Sygeplejegruppen i ambulatoriet planlægger de daglige opgaver i fællesskab også ved sygdom og ferie. Vi arbejder målrettet med at videreudvikle os i takt med muligheden for at varetage nye opgaver. Vi er opmærksomme på brobygningen i forhold til basissygeplejerskerne i sengeafsnittene. Vi har etableret subspeciale teams på tværs af de fysiske afsnit.

Som sygeplejerske i epilepsiteamet bliver du en del af et engageret team med stor erfaring inden for subspecialet. Vi er ved at udvide vores EMU (Epilepsi Monitorerings Unit/Enhed) hvor opgaverne er indkaldelse af patient, vejledning, observation og opfølgning. Som sygeplejerske har du ligeledes selvstændige sygeplejekonsultationer, hvor du også informerer og vejleder om sygdommens symptomer, behandlinger og det at leve med en kronisk sygdom. Vi anvender ligeledes PRO-data (Patient Reported Outcome) i vores kontakt med patienterne.

Vi har en specialistsygeplejerske, der vil være din mentor og oplære dig i funktionen.

Ud over at indgå i teamet omkring epilepsi- og anfaldspatienter, bliver du en del af de opgaver, der varetages i ambulatoriet, det kan være:

  • Udlevering af medicin
  • Telefonkonsultationer
  • Lumbalpunktur assistance
  • Samarbejde med primærsektor
  • Patientinformationsmøder
  • Undervisningsopgaver
  • Påsætning af hjertemonitorering (holter)

Vi forventer at du:

  • Arbejder selvstændigt, organiseret og struktureret
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er positiv som person
  • Er en god kommunikator

Vi tilbyder:

  • Godt arbejdsmiljø med gode kolleger
  • Undervisning og oplæring i relevante emner
  • Ugentlige personalemøder
  • Et afvekslende job, hvor to dage ikke er ens
  • Mulighed for spændende kurser

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.