Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er din værktøjskasse fyldt med redskaber til at arbejde med at udvikle af kvalitet og faglighed? Så har vi en to-årig projektstilling som klinisk kvalitets- og udviklingssygeplejerske til dig

Ældrecentrene i Glostrup vil gerne markere sig som centre med høj faglighed og kvalitet, og vi har brug for din hjælp. Vi har oprettet en tidsbegrænset stilling på 2 år, som du selv vil få mulighed for at sætte dit præg på i et tæt samarbejde med centerledere og centersygeplejersker på de tre ældrecentre.

Vi har fokus på at give vores beboere og deres pårørende en individuel tilpasset pleje og omsorg. Beboerforløbene på ældrecentrene bliver mere og mere komplekse, samtidig med at der er øgede krav om kvalitet fra både borgere og pårørende. Borgerne bliver udskrevet fra hospitalerne før de er færdigbehandlede, og det stiller større krav om øget faglighed. Ældrecentrene skal samtidig leve op til krav fra både kommunalt tilsyn og Styrelsen for patientsikkerhed.

Du kommer til at gøre en forskel

Du skal være med til at gøre en markant forskel ift. udviklingen af kvalitet og faglighed. En analytisk tilgang, selvstændighed og gode formidlings- og kommunikationskundskaber er et godt afsæt. Det er samtidig vigtigt, at du er relationel kompetent og kan samarbejde både mono- og tværfagligt og understøtte sammenhæng på tværs af ældrecentrene.

Dine arbejdsopgaver forudsætter, at du har en dansk autorisation som sygeplejerske og gerne minimum fem års erfaring som sygeplejerske. Opgaverne forudsætter også, at du har gode it-kundskaber og en struktureret og problemløsende adfærd.

Dine opgaver vil bl.a. være

  • kvalitetsudvikling og udvikling af det sygeplejefaglige område

  • formidling af lovgivning, bekendtgørelser, og sundhedsvidenskabelige artikler

  • udvikling af at den kliniske praksis sker i overensstemmelse med gældende politik, love, bekendtgørelser og cirkulærer

  • kvalitetssikring af arbejdet med UTH

  • facilitering af triagering i samarbejde med centersygeplejerskerne

  • kontakt til sygehusene ift. nye behandlingsformer i plejeboliger og sikre oplæring

  • udførelsen af journalaudits og ensretning og kvalitetssikring af dokumentation

  • udarbejdelse, implementering og ajourføring af arbejdsgange og instrukser

Din nye arbejdsplads

Der er tre ældrecentre med centerledere hvert sted, og du kommer til at have din gang på alle tre ældrecentre. Der er to produktionskøkkener, et aktivitetscenter og et dagcenter for demente borgere kaldet ”Blomsten”. Der er ca. 200 beboere, og der er ca. 250 medarbejdere, der dækker dag-, aften-, og nattetimerne.

Du vil blive en del af en spændende arbejdsplads, hvor der er plads til udvikling og udfoldelse af nye ideer, til glæde for både borgere og personale. Vi har fokus på og viljen til optimering af vores kerneopgave, som i Glostrup Kommune er Mestring og Udfoldelse. Du vil blive en vigtig sparringspartner for centerlederne, centersygeplejerskerne og ældrecenterchefen, og du kan se frem til at skulle arbejde sammen med kompetente og engagerede kollegaer, der tager ansvar. Vi har brug for hinanden for at løse opgaverne bedst muligt – særligt de komplekse beboerforløb.

Vi har en arbejdsplads, hvor trivsel og godt arbejdsmiljø vægtes højt. En anerkende tone, arbejdsglæde og personlige relationer sættes højt på dagsordenen. Heldigvis er vi forskellige. Det er der brug for og plads til på vores arbejdsplads. Som ansat på ældrecentrene får man selvfølgelig både medindflydelse og medansvar.

Det praktiske

Du referer til Ældrecenterchefen. Din fysiske arbejdsplads bliver på et af ældrecentrene. Men du kommer til at arbejde på og med alle tre ældrecentre. Du bliver selvtilrettelæggende med en løn med udgangspunkt i løntrin 8. stillingen er på 32 timer.

Vi forventer, at holde samtale i uge 28. Ansættelsen er pr.1. september 2020-31.august 2022. Du er velkommen til at ringe til ældrecenterchef Louise Høg på 2022 7220 eller skrive på louise.hog@glostrup.dk. Hvis du har lyst, er du velkommen til at aftale tid til et besøg inden du beslutter dig for at søge.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.