Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du Billund Kommunes nye presse- og brandingchef?

Er din faglige rygsæk tung, brænder du for at sætte retning for fortællingen om en af Danmarks mest ambitiøse kommuner, og forstår du at navigere i en politisk ledet organisation? Så er det dig vi søger som vores nye presse- og brandingchef, hvor du sammen med kommunikationsteamet får til opgave at arbejde strategisk og effektivt med Billund Kommunes eksterne kommunikation.

 

I Billund Kommune har vi store ambitioner og masser af vækst. En strategisk tilgang til kommunikation er en afgørende faktor for, at vi lykkes med at realisere vores ambitioner. Og vi skal have fortalt de gode historier, som vi har rigtig mange af!

 

Som presse- og brandingchef får du ansvar for den daglige faglige ledelse og koordinering i teamet, som består af to kommunikationskonsulenter og en journalistpraktikant. Herudover får du et meget tæt samarbejde med kommunens øverste ledelse omkring håndtering af enkeltsager og den generelle branding af kommunen.

 

Ansvaret for opgaverne er fordelt i teamet, og det er afgørende, at alle kan tage ansvar og arbejde selvstændigt, samtidig med at teamsamarbejde vægtes højt. Det er derfor vigtigt, at alle har et vist kendskab til hinandens opgaver, så man både kan trække på hinanden og tilbyde sig selv, når det er nødvendigt. I Billund Kommune kalder vi det Ved Fælles Hjælp.

 

Vi forventer, at du som presse- og brandingchef kan agere proaktivt og levere god og effektiv kommunikation, både sammen med teamet, på tværs af organisationen og sammen med eksterne samarbejdspartnere. Du skal derfor kunne motivere og evne at sætte kompetencer og viden i spil fra kollegaer i organisationen, når det er nødvendigt. Samtidig skal du sammen med lederen af Byrådssekretariatet medvirke til at sætte retningen for den samlede kommunikationsindsats i kommunen.

 

Se uddybende stillingsprofil her.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat snarest muligt eller senest pr. 1. oktober 2020. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.



Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte Områdechef, Rasmus Kaufmann (vikar for lederen af Byrådssekretariatet - lav gerne aftale om tidspunkt på forhånd) på tlf. 79 72 76 01 eller mail raka@billund.dk eller Kommunaldirektør, Ole Bladt-Hansen på tlf. 40 34 83 04.

 

Du finder yderligere information om Billund Kommune og kommunens strategier på:

www.billund.dk

www.billund.dk/politik/fremtidens-legeplads

Overordnet kommunikationsstrategi for Billund Kommune

 

Ansøgning sendes digitalt via Billund Kommunes rekrutteringssystem.


Ansøgningsfrist og det videre forløb
Ansøgning med relevante bilag skal være indsendt elektronisk senest tirsdag den 11
. august 2020, kl. 23.59.

Ansættelsessamtalerne finder sted den 17. august 2020 og 25. august 2020. 

De kandidater, der udvælges til 2. samtalerunde, skal være indstillet på at gennemføre en personlig profiltest.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.