Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du, eller drømmer du om at blive operationssygeplejerske eller kunne du tænke dig at blive en del af vores organtransplantationshold - Vi skal opnormere i forbindelse med et ekstra operationsleje.

Ved Anæstesi- og Operationsklinikken, Abdominalcentret, Rigshospitalet er stillinger som operationssygeplejerske ledig til besættelse per 1. juni 2018 eller efter nærmere aftale.

Anæstesi- og Operationsklinikken, Abdominalcentret, Rigshospitalet,
er en selvstændig klinik under Abdominalcentret. Klinikken er en af fem anæstesiklinikker på Rigshospitalet, den omfatter en central operationsgang og tillige den centrale afdeling for postoperativ observation og terapi afsnit efter anæstesi, POTA. Operationsafsnittet er et højt specialiseret operationsafsnit der betjener 3 specialer, karkirurgi, urologi og gastroenterologi. Alle specialer har lange åbne operationer, men laparoskopier, robotassisteret kirurgi og interventionsradiologi er under stor udvikling.

Operationssygeplejerskegruppen
er optaget af høj faglighed, godt arbejdsmiljø og trivsel i hverdagen. Her er plads og mulighed for faglige udfordringer. Ud over elektiv kirurgi er akutte operationer en stor del af hverdagen, hvor vi også betjener Rigshospitalets Traumecenter.
Gruppen består også af et transplantationshold, som afhenter organer i hele Norden, hvor lever, nyre og pancreas senere bliver transplanteret i afdelingen.

Kvalifikationer og rammer
Stillingerne ønskes gerne besat med sygeplejersker der:

  • Gerne har erfaring med operationssygeplejen, og/ eller erfaring fra kardiologisk laboratorium.
  • Har minimum 2 års erfaring fra et kirurgisk sengeafsnit
  • Er fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • Er engageret og udviklingsorienteret, fagligt og personligt
  • Har lyst til at blive udfordret på en teknisk orienteret del af sygeplejen.
Stillingerne omfatter operationssygepleje i alle kliniske specialer, med mulighed for at blive specialist indenfor ét af specialerne, samt på sigt blive tilknyttet vores transplantationshold.

Undervisning og uddannelsesforpligtelse
Vi lægger vægt på uddannelse, udvikling og oplæring trods en travl hverdag, samt sikre mulighed for deltagelse i landskurser og lokale kurser.
Vi arbejder struktureret med kompetenceudvikling og kompetencekort for såvel nye som erfarne sygeplejersker i samarbejde med vores dygtige team af sygeplejersker der varetager ansvaret for den opgave.

Klinikkens struktur
Anæstesi- og Operationsklinikken omfatter 11 operationsstuer samt i betydeligt omfang udeaktiviteter på røntgenafdelingen og i gastroenterologisk ambulatorium. Der udføres årligt ca. 8800 anæstesier for 3 forskellige kirurgiske specialer; karkirurgi, gastroenterologisk kirurgi og urologi, herunder de højt specialiserede funktioner,
bl.a. transplantationskirurgi (nyrer, lever og pancreas) og traumatologi.
Rigshospitalets Postoperative Terapi Afsnit (POTA) er beliggende i Abdominalcentret og varetager diagnostik og terapi af postoperative komplikationer samt smertebehandling.

Referenceforhold og organisatorisk indplacering
Klinikken ledes af klinikchefen og oversygeplejersken (klinikledelsen). Operationssygeplejerskerne refererer til vores 2 afdelingssygeplejersker for OP gruppen. Som operationssygeplejerske indgår man i et dagligt samarbejde med anæstesisygeplejerskerne, klinikkens anæstesilæger og kirurgerne tilknyttet de 3 kirurgiske specialer.

Vagtstruktur
Stillingerne er på 37 timer/uge i blandede vagter med tilkaldevagt fra bolig (max ½ times transport) eller vagtværelse. Der er ca. 1-2 vagter om ugen samt vagt hver 3.-4. weekend. Stillingerne omfatter operationssygepleje i alle klinikkens specialer, med mulighed for at blive specialist indenfor ét af specialerne.

Løn og ansættelsesforhold
følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Ansøgningen
Ønsker du at høre yderligere om stillingen, eller få tilsendt stillings- og kompetencebeskrivelser, er du meget velkommen til at kontakte:
Afdelingssygeplejerske Helle Skovgaard tlf. 35 45 18 71 eller
Afdelingssygeplejerske Berit Frost tlf. 35 45 04 22
Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside www.rigshospitalet.dk

Ansøgningsfrist: tirsdag d. 24. april kl.12.00
Ansættelsessamtaler: onsdag d. 25. april


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her