Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du en sygeplejerske der kan kickstarte et hjerte?

Hvis du kan det og ønsker at fordybe dig i det kardiologiske speciale, så er det dig vi skal bruge på Hjertemedicinsk Ambulatorium, Sydvestjysk sygehus i Esbjerg.

Hjertemedicinsk ambulatorium har nu en sjælden åbning i teamet af dedikerede medarbejdere og søger en sygeplejerske til en 37 timers fast stilling pr. 1. april 2020. Arbejdstiden i Hjertemedicinsk Ambulatorium er fra 7.30 til 15.30 med vagt på kardiologisk sengeafdeling hver 3. weekend.

Hjertemedicinsk Ambulatorium er en spændende og central arbejdsplads med ca. 28.000 besøg hvert år. I ambulatoriet foretages KAG, arbejdstest, hjerte CT, ekkokardiografi, pacemakertest og implantationer, påsætning og aflæsning af Holter. Vi har en hjertesvigtklinik, arytmiklinik, rehab/lipid klinik, forløbskoordinator, præsamtaler til DC-konvertering /stød af DC patienter.

Vi søger en sygeplejerske som

  • brænder for at yde regionens bedste sygepleje i et dynamisk ambulatorium med mange spændende opgaver.
  • minimum har 2 års erfaring - gerne kardiologisk men ikke et krav.
  • kan arbejde selvstændigt, er fleksibel og god til at planlægge og prioritere de daglige opgaver i arbejdet med de korte patient forløb.
  • brænder for at gøre tingene bedre end ”vi plejer” og er en god kommunikator med et positivt mindset.

Vi tilbyder dig

Du bliver en del af et ambulatorium der er præget af høj faglighed, en dynamisk hverdag, stor arbejdsglæde og humor. Vi er et ambulatorium med en engageret, kompetent og en meget stabil personalegruppe, præget af respekt og anerkendelse.

Du vil få:

  • Et individuelt oplæringsprogram, tilpasset din erfaring og vil imødekomme dine ønsker om specialisering, i det omfang det er muligt.
  • En spændende stilling med selvstændige sygeplejeopgaver og udfordringer tilpasset dine kompetencer.
  • Mulighed for at præge din egen udvikling, funktion og tid til fordybelse i det personlige speciale (hvis du ønsker det)

Hvis du vil gøre en forskel og derfor høre mere om stillingen, eller besøge Hjertemedicinsk ambulatorium, kan du kontakt e afsnitsledende sygeplejerske Christina Lodberg Honoré på tlf. 79 18 22 64 / 30 34 1671 eller specialeansvarlig sygeplejerske Pia Mathiassen på tlf. 79 18 59 48.

Vi ser frem til at få dig med på holdet

Ansøgningsfristen er den 23. februar 2020.
Ansættelsessamtale forventes afholdt snarest derefter.

Stillingen søges via nedenstående link.

Sydvestjysk Sygehus er en attraktiv arbejdsplads med engagerede og fagligt dygtige medarbejdere. Ledelsen sætter udvikling højt på dagsordenen og arbejder hele tiden for gennem dialog, anerkendelse og uddannelse af medarbejdere at sikre patienterne den bedst mulige oplevelse i mødet med sygehuset.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.