Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du erfaren kølemontør eller er det dit mål at blive det?

Hartmanns A/S søger for PRO|KØLETEKNIK i Rødovre

PRO|KØLETEKNIK i Rødovre søger 2 ansvarlige og selvstændige kølemontører til spændende nye opgaver. Hvis du ikke allerede er erfaren kølemontør, så er firmaet parat til at investere tid og ressourcer i at du bliver certificeret og fungerer som en del af en dynamisk virksomhed i vækst.

PRO|KØLETEKNIK er specialiseret i klima-, køle- og fryseanlæg af alle forskellige størrelser, herunder køle- og fryserum, komfortanlæg og køling af serverrum. Desuden omfatter ekspertiserne varmepumper, proceskøleanlæg, komplette kølecentraler og frikøling.

PRO|KØLETEKNIK er en del af PRO|GRUPPEN, som er stor nok til at håndtere store spændende projekter og samtidig ikke er større end at du vil føle dig som del af en familie.

Du kan se en præsentationsvideo af PRO|GRUPPEN her: http://www.sebrochure.dk/video/3276?ap=false

Vi søger 2 kølemontører til PRO|KØLETEKNIK, som primært kommer til at arbejde med:

  • Montage af køleanlæg
  • Servicering af alle typer af køleanlæg
  • Deltagelse i videreudvikling af virksomheden

Professionel og serviceminded kølemontør
Vi forestiller os, at du er uddannet kølemontør eller elektriker, og gerne har nogle års erfaring efter endt uddannelse – og gerne med en bred vifte af kølerelaterede opgaver. Har du kendskab til el i forbindelse med fejlfinding på køleanlæg vil det være et ekstra plus.

PRO|KØLETEKNIK tænker langsigtet, hvorfor firmaet er klar til at investere i dig, hvis du ikke allerede har den foretrukne erfaring eller certificering som kølemontør. Det afgørende er, at du drømmer om på lang sigt at virke som kølemontør i en branche i vækst.

Du får professionelle, ærlige og loyale kollegaer, som tager aktivt del i virksomheden, samt selvstændigt ansvar for egne arbejdsopgaver – dette forventes naturligvis også af dig. Du er vellidt både blandt dine kunder og kolleger. Samtidig er det afgørende, at du har en hjælpsom og fleksibel indstilling. Din ansvarlige indstilling skaber respekt omkring dig, og du formår at træffe egne beslutninger, selv når akutte situationer opstår.

Integreret leverandør af køling, ventilation og automatik
Hos PRO|KØLETEKNIK tilbydes du faglige udfordringer og en varieret hverdag i et hastigt voksende teknikhus.

PRO|KØLETEKNIK er en del af PRO|GRUPPEN, en integreret leverandør af køling, ventilation og automatik med flere end 75 medarbejdere. Desuden beskæftiger gruppens selskaber pt. over 60 eksterne montører, som til dagligt arbejder på de forskellige byggepladser.

Hos PRO|GRUPPEN handler det ikke kun om tekniske installationer - det handler også om mennesker. Gennem deres værdier som er: Anerkendende, faglig stolthed, ligefremhed, agile og teamplayer, ønsker PRO|GRUPPEN at skabe langvarige relationer til både kunder og medarbejdere.

Du tilbydes desuden følgende:
  • Konkurrencedygtige ansættelsesvilkår efter kvalifikationer
  • Mulighed for efteruddannelse, inkl. relevante certifikater
  • Samarbejde med byens bedste kolleger
Der er tale om en fast stilling på fuldtid. Som udgangspunkt er din arbejdstid kl. 8:00-16:00. Du vil indgå i en turnusbaseret vagtordning. Jobbet ønskes besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Interesseret?
Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade CV samt din motiverede ansøgning.

Hvis du har spørgsmål til stillingen og ønsker at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte Senior Rekrutteringskonsulent i Hartmanns Erik Bernskov på mobil +45 4121 1329 eller erik.bernskov@hartmanns.dk

Hartmanns varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettes hertil. Vi indkalder løbende, relevante kandidater til samtaler - også inden ansøgningsfristens udløb.

Yderligere information:
Type: Fuldtid
Region: Hovedstaden (inkl. Nordsjælland)
Jobnummer R1000544

Ansøgningsfrist 09-02-2018

Kontakt:
Erik Bernskov
eller ring +45 4121 1329




PRO|KØLETEKNIK er en del af PRO|GRUPPEN, som er blandt landets mest effektive leverandører af køleteknik. PRO|GRUPPEN leverer teknikløsninger med fokus på godt indeklima, lavt energiforbrug og optimal drift, inklusiv kvalitetscertificeret service. PRO|GRUPPEN’s 3 selskaber PRO|KØLETEKNIK, PRO|VENTILATION og PRO|BYGNINGSAUTOMATIK tilbyder hver især stærke faglige kompetencer, som desuden kan forenes i unikke integrerede løsninger. 

www.prokoleteknik.dk
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her