Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du én af vores mange nye værter i Rødby? - vi søger ca. 100 nye

Vi går og glæder os til igen at kunne tage imod en masse glade gæster, og vi venter så mange af dem, at vi i månederne frem mod sommeren får brug for at byde velkommen til endnu flere værter på holdet.
Vil du gerne være med til at begejstre alle vores små og store gæster samt hinanden som kolleger, så får du hos os værktøjet til at gøre det - et værktøj som vi kalder ”Licence to THRILL™”.

Det lykkes bedst for os at begejstre og give nærvær og glæde - når du ELSKER gæster, og selvfølgelig især de allermindste. Når du tør slippe dit indre legebarn løs, og når du har lyst til at snakke med gæsterne om deres ferie, og alt det andet de måske har på hjerte – uanset hvilken jobfunktion du har.
Det er vigtigt for os, at du har glimt i øjet, og at du er lige præcis så blød i knæene, at du kan gå i øjenhøjde med børnene. Du sætter en ære i, at være med til at give vores gæster gode minder med sig hjem.

Hvor i Lalandia kan du bedst se dig selv?
Vi skal bruge nye tilkaldere over og under 18 år i følgende afdelinger:

  • Restauranter & Cafèer
  • Aquadome
  • Aktivitetsafdeling
  • Rengøringsafdeling
  • Butikker
  • Servicecenter
  • Køkken
Uanset hvilken funktion du har i Lalandia, forstår du hvor vigtig en rolle, lige netop du spiller for gæsternes totaloplevelse af deres ophold hos os.

Du synes også, at det bare gør dagen endnu mere spændende, når du sendes over i en anden afdeling for at hjælpe, fordi de har brug for flere hænder, end der hvor du startede dagen. Vi er èt hold – og vi er meget hjælpsomme overfor både gæster og hinanden.

Du forstår dig på at sætte den rette stemning, uanset om gæsterne skal føle sig velkomne i bølgerne, på bowlingbanen, i feriehuset, eller de skal have stillet sult og tørst på et af vores hyggelige spisesteder.

Mange af vores gæster er danske, så dem forstår du og kan tale med. Hvis du også har kendskab til andre sprog, er det en klar fordel.

Hos os kommer du til at arbejde under ordnede forhold, og du tilbydes en god løn og massevis af attraktive personalegoder.

Har du lyst til at være en del af vores sociale fællesskab – hvor du helt sikkert også vil få nye venner, så skal du bare skynde dig og ligge en ansøgning ind her. Så kan du krydse af hvilke jobfunktioner, du allerhelst selv vil have.
https://lalandia.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=9380d5d4-7f46-40cf-9379-3905bfa5878b

Samtaler afholdes løbende.

Vi GLÆDER os til at høre fra dig.
Kærlig hilsen
Alle dine nye venner i Lalandia
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.