Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du på udkig efter et barselsvikariat i en ambitiøs, højspecialiseret og højteknologisk afdeling? Så er hæmodialysen på Herlev hospital måske lige noget for dig…

Se en filmpræsentation af afdelingen her: Klik og se hvem vi er her

Vi brænder for høj faglighed og vores 8 ugers introduktionsprogram uden for normeringen er struktureret og tager udgangspunkt i dine forudgående kompetencer. Vi sørger for, at du ’bliver klædt godt på’ til at varetage arbejdsopgaverne i afdelingen, og det er vigtigt for os, at du føler dig tryg i hverdagen, hvad enten du er nyuddannet eller erfaren sygeplejerske.

Vi har 34 dialysestationer, hvor vi behandler patienter med akut og kronisk nyresvigt. Det er en højt specialiseret og højteknologisk behandling, og vi har stor fokus på, at patienter og pårørende oplever sammenhængende forløb af høj kvalitet, hvor de føler sig inddragede og trygge i beslutninger om deres behandling.

Ud over akut og kronisk nyresvigt dækker nefrologien over bl.a. hjerte- og karproblemer, senkomplikationer til diabetes samt lungeproblematikker, og vi lægger derfor også vægt på et tæt og velfungerende samarbejde med vores lægegruppe og diætister samt vores sengeafsnit og øvrige ambulatorier.

Dialysen har åbent alle hverdage kl. 7.30-21.30 og lørdage kl. 8-15, samt søndage kl. 14.30-21.30. Vi holder altid lukket juleaften og nytårsaften. På sigt vil du skulle indgå i rådighedsvagter, som er et akutberedskab, der skal sikre dialysemulighed døgnet rundt.

Stillingen er et barselsvikariat i perioden 01.01.21 - 31.12.21 på 32-35 timer i dag- og aftenvagter med vagt hver 3. weekend. Rådighedsvagt ca. 1 gang om måneden.

Vi søger en sygeplejerske som:

  • er fagligt motiveret af at yde specialiseret sygepleje til komplekst syge mennesker
  • er reflekterende og har en positiv og nysgerrig tilgang til faget
  • er omsorgsfuld og nærværende
  • vil fordybe sig i et udfordrende speciale
Vi tilbyder bl.a.:

  • 8 ugers struktureret oplæringsprogram, heraf de første 4 uger med vores uddannelsesansvarlige SSFU’ere.
  • opfølgende samtaler hvert kvartal det første år med afdelingens kliniske sygeplejespecialist
  • arbejdsmiljø med fokus på trivsel og socialt fællesskab
  • løbende kurser og mulighed for faglig fordybelse og dygtiggørelse
  • en travl, fagligt spændende og lærerig hverdag, hvor vi hjælper og sparrer med hinanden
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller har lyst til at besøge os helt uforpligtende. Ring i så fald til afdelingssygeplejerske Rikke Baunehøj på telefon 3868 2259 eller 3868 8921. Eller send din ansøgning med det samme. Vi indkalder løbende til samtaler og glæder os til at møde dig.

Find os også på instagram: @afdelingfornyresygdomme


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.